Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Regeringen foreslår passagerafgift til finansiering af grønnere luftfart

Søgeord:

21. september 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

114 gange

Læses i øjeblikket af:

0

13 kr. per passagerrejse skal sikre, at danske indenrigsfly fra 2025 kan flyve med 100 procent grønt brændstof i tanken, lyder det i nyt udspil.

 

Regeringen offentliggjorde tirsdag nyt udspil, der skal sikre, at danske indenrigsfly allerede fra 2025 kan flyve med 100 procent grønt brændstof i tanken. Fra 2030 skal indenrigsflytrafikken være helt grøn. Omstillingen finansieres af en passagerafgift på 13 kr.

 

- Med det her udspil leverer vi på løftet fra statsministerens nytårstale om en grøn flyrute og på sigt hel grøn luftfart i Danmark. Men målet rækker ud over Danmarks grænser – vi går foran og vil udvikle de grønne brændstoffer, der er altafgørende for omstillingen af luftfarten. Vi har allerede investeret i støtte til produktion af grønt brændstof, og nu sikrer vi også efterspørgslen og skubber derved for alvor gang i markedet, siger klima-, energi og forsyningsminister, Dan Jørgensen, i en skriftlig meddelelse.

En grøn kommerciel flyrute vil være en af de første af sin slags i verdenen og gøre Danmark til et foregangsland for CO2-neutral luftfart. Det vil være et vigtigt gennembrud for den grønne omstilling - ikke bare for Danmark, men for hele verden, lyder det fra transportminister Trine Bramsen:

 

- Med udspillet sætter vi igen konkret handling bag ordene om grøn infrastruktur. Allerede fra 2025 får danskerne den første flyrute på 100 procent grønt flybrændstof. Indenrigsfly er afgørende for de borgere, der har brug for at komme på tværs af landet hurtigt. Både når det handler om arbejde eller familie. Sådan skal det også være i fremtiden. Men det skal være på en bæredygtig måde i fremtiden, siger transportministeren.

Pengene til den grønne omstilling af dansk indenrigsluftfart skal komme fra en passagerafgift på 13 kr. på både indenrigs- og udenrigsflyrejser med afgang fra danske lufthavne. Transfer- og transitrejsende er undtaget.

 

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk