Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

SAS aflyser flyvninger til Hong Kong

Søgeord:

4. marts 2020  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

263 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Flyselskabet taber trecifret millionbeløb på coronavirus.

 

I slutningen af januar aflyste SAS alle flyvninger til Beijing og Shanghai på grund af coronavirus-udbruddet. Nu er turen også kommet til lufthavnen i Hong Kong.

 

26. februar offentliggjorde flyselskabet regnskabet for første kvartal i regnskabsåret 2020, der dækker perioden november 2019 – januar 2020.

 

Ifølge kvartalsrapporten noterede SAS i perioden indtægter for 9,707 mia. svenske kr. mod 9,405 mia. svenske kr. i samme kvartal sidste år. En stigning på 3 procent, der særligt var drevet af en stigning i passagertallet på næsten 100.000, en stigning på 1,5 procent.

 

Den dag lød det således fra Rickard Gustafson, administrerende direktør i SAS:

 

- Vores eksponering til fastlands-Kina er relativt lav med ruterne til Shanghai og Beijing, der årligt betjener cirka 200.000 passagerer. Tabte indtægter fra aflyste flyvninger i løbet af februar og marts forventes at beløbe sig til 200 mio. svenske kr. Så længe COVID-19 udbruddet spærres inde i omfang og de aflyste flyvninger isoleres til vintersæsonen, burde det kun få en marginal effekt på vores indtjening. Vi fortsætter med at holde øje med udviklingen og fastholder en tæt dialog med de relevante myndigheder. Sikkerheden for vores passagerer og medarbejdere har vores højeste prioritet, og vi har brug for at se en positiv udvikling, før vi anbefaler flyvninger til disse regioner, lød det fra SAS-topchefen.

I går 3. marts kom så nyheden om, at selskabet nu også aflyser flyvninger til Hong Kong:

 

”På baggrund af COVID-19 udbruddet og de globale tiltag, der er gjort for at mindske spredningen af virusset, er efterspørgslen på international luftfart påvirket. Som svar på den lavere efterspørgsel vil SAS i de næste par måneder søge at reducere dele af netværket, hvad angår korte flyvninger. Derudover, og som tilføjelse til de allerede aflyste flyvninger til og fra fastlands-Kina, aflyser SAS flyvninger til Hong Kong fra 5. marts”, fremgår det af en skriftlig meddelelse.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com