Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Skyder papegøjen med ny fugle-radar

Søgeord:

25. september 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

367 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Aalborg Lufthavn vil minimere birdstrikes.

 

Aalborg Lufthavn har installeret et nyt fugleradar-system til overvågning af fugleaktiviteten over lufthavnen, og som den eneste lufthavn i verden gør Aalborg Lufthavn også systemet fuldt tilgængeligt for piloter og Air Transport Wing Aalborgs mågejægertjeneste.

 

Det oplyser Aalborg Lufthavn i en skriftlig meddelelse.

 

Aalborg Lufthavn vil gerne mindske mængden af ”birdstrikes”, hvilket heldigvis sker sjældent. Det har nu resulteret i et nyt fugleradar-system, der ikke kun sikrer fuld overvågning af området, men også er fuldt tilgængeligt for blandt andre piloterne i cockpittet.

 

- Med det nye fugleradar-system ved vi i en radius af 7,4 kilometer, om der er fugle i luftrummet omkring Aalborg Lufthavn. Radar-detektioner er tilgængelig for de piloter og flyselskaber, der anvender lufthavnen, samt mågejægertjenesten, der kan følge fugleaktiviteten på deres tablets og herefter bortskræmme fuglene, hvis det bliver nødvendigt. Aalborg Lufthavn menes at være den eneste lufthavn i verden, der direkte deler informationer om fugleaktivitet med piloterne, sådan at de kan tage højde for fugleaktivitet i deres anflyvninger og afgange, siger safety manager i Aalborg Lufthavn, Bjørn Simonsen.

Fugleradar-systemet er implementeret i samarbejde med den danske teknologivirksomhed AscendXYZ og udviklet under European Space Agencys (ESA) Business Application Program. Radarinformationen vises igennem en applikation, der er tilgængelig på både tv-skærme og tablets. Det højner sikkerheden i lufthavnen, da både piloter og mågejægertjenesten på farten har fuldt overblik i realtid over fuglekoncentrationen omkring lufthavnen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com