Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Tid til luft under vingerne uden restriktioner?

Søgeord:

7. oktober 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

146 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Dansk Luftfart: Vi skal vinke farvel til rejserestriktionerne.

 

Fra 1. november skal det være slut med restriktioner for flyrejsende. I øjeblikket er der ikke nye bekymrende varianter af coronavirus i omløb, og med det store antal vaccinerede – både herhjemme og i udlandet - er det på tide at droppe restriktionerne, mener Dansk Luftfart.

 

Passagertrafikken i luften er en af de sektorer, der har været allerhårdest ramt af den globale Covid 19 pandemi. De mange skrappe restriktioner har ikke bare ramt luftfartsselskaberne og den forbundne turismeindustri Kloden rundt. Den har også ramt de globale forsyningskæder, fordi en stor del af luftfragten faktisk rejser med passagerfly, der har ledig kapacitet i lasten. Det har forårsaget alvorlige kapacitetsproblemer og deraf følgende markant højere fragtrater.

 

- Restriktionerne skal væk, og rejsereglerne skal tilbage til tiden før coronakrisen. Flyselskaberne er klar til at sørge for transporten, så endnu flere udlændinge kan komme til Danmark og opleve ”hverdagen”, som statsministeren sagde ved Folketingets åbning, siger direktør Michael Svane fra brancheforeningen Dansk Luftfart.

Eksperter anbefaler åbning

En ekspertgruppe nedsat af regeringen anbefaler, at Danmark bliver genåbnet efter en risikobaseret tilgang, hvor fokus er på bekymrende varianter af coronavirus. Det handler om at undgå import af nye bekymrende varianter – ikke import af smitte med kendte varianter.

 

Det er en tilgang, som Dansk Luftfart støtter. Konkret betyder det, at Danmark fra den 1. november bør gå over til at overvåge situationen.

 

- Udgangspunktet bør være, at der ikke er restriktioner uanset, hvor du kommer fra. Men hvis en bekymrende variant kommer frem i et land, skal restriktioner genindføres på baggrund af sundhedsmyndighedernes vurdering – og meget gerne i tæt samarbejde med luftfartsbranchen, siger Michael Svane

Drop skraveret orange

Dansk Luftfart foreslår også, at kategorien ”skraveret orange” i Udenrigsministeriets rejsevejledninger bortfalder. Der er tale om information om, at der er indrejserestriktioner i et givent land, og det afholder unødigt mange fra at rejse.

 

- Både danskere og udlændinge tørster efter at komme ud og opleve verden igen. Og så længe der er så godt styr på smittesituationen i mange lande, og de vaccinerede bliver flere og flere, så er det i alles interesse at få fjernet de sidste restriktioner, siger Michael Svane.

 

- Det vil skabe vækst og indtjening til Danmark og gavne en hårdt trængt turisme- og oplevelsesøkonomi, der endnu ikke har en omsætning i nærheden af, hvad den var før coronakrisen.

Den politiske aftale om de nuværende rejserestriktioner udløber med udgangen af oktober 2021. /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com