Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

- Underskud følger forretningsplanen

Søgeord:

10. juni 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

235 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Aarhus Airport præsenterer ildrødt regnskab med -36 mio. kr. på bunden.

 

Aarhus Airport kom ud af 2019 med et underskud på 36 mio. kr. – 3 mio. kr. højere end i 2018.

 

Det viser lufthavnens netop godkendte årsregnskab.

 

Underskuddet skal ses i lyset af, at Aarhus Airport i 2019 faktisk betjente det højeste antal passagerer siden 2012 – over en halv mio. Men den positive passagerfremgang afspejler sig ikke på bundlinjen, og bestyrelsen betragter de røde tal som tilfredsstillende, da de vidner om den turnaround med dertilhørende massive investeringer, som Aarhus Airport står midt i, lyder det fra Peer H. Kristensen, administrerende direktør i Aarhus Airport.

 

- Der er intet overraskende i tallene, og de følger den forretningsplan, som bestyrelsen har vedtaget. Vi har iværksat en offensiv strategi for at tiltrække nye ruter til lufthavnen og nå vores mål på 1,5 mio. gæster inden for dette årti. Det kræver store investeringer at geare lufthavnen til at håndtere tre gange så mange passagerer, og vi påbegyndte sidste år en storstilet modernisering af lufthavnen, der skal løfte den op i en international liga, siger Peer H. Kristensen.

Således har lufthavnen afsat 100 mio. kr. til en omfattende ud- og ombygning af blandt andet terminaler, sikkerhedskontrol, opholdsområder samt omsætningsgivende aktiviteter som spisesteder og shopping-faciliteter. Kronen på værket bliver et lufthavnshotel, der skal stå færdigt i 2022. Lufthavnen benyttede den midlertidige nedlukning under corona-krisen til at skrue voldsomt op for håndværkerindsatsen, så lufthavnen har kunnet fremskynde byggearbejdet med flere måneder.

 

- Aarhus Airport arbejder på at få vendt resultatet i løbet af de kommende år. Det kræver to væsentlige elementer. Flere gæster, som benytter lufthavnen, og at vi bliver bedre til at tjene penge på lufthavnens udbud til de rejsende. Vi knokler med at skabe en lækker lufthavn, hvor gæsterne har lyst til at opholde sig lidt længere og dermed forbruge mere, siger Peer H. Kristensen.

Lufthavnen ser lyst på fremtiden og noterer sig de positive takter, som at bruttofortjenesten er vokset med 7,5 mio. kr., og at egenkapitalen aldrig har været større. Egenkapitalen på over 200 mio. kr. bliver rygraden i post-corona-tiden, hvor lufthavnen forventer en forskydning i den planlagte vækstrejse og derved fortsat underskud de kommende år, siger direktøren.

 

- Den aktuelle begrænsning for udvikling af flyruter til og fra Danmark vil få langvarige konsekvenser for flybranchen. Den manglende grænseåbning er en katastrofe og betyder, at vi ikke kan få gang i flytrafikken til udlandet før efter sommer. Det er en langsom dolk i hjertet på vores voksende chartermarked, ligesom det kan blive svært at fastholde udenlandske flyselskabers aktiviteter i Danmark, siger Peer H. Kristensen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com