Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Virus koster flyselskaber svimlende beløb

Søgeord:

11. marts 2020  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

195 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Corona kan koste branchen tæt på 1.000 mia. kr. i 2020, vurderer IATA.

 

Den internationale luftfartsorganisation IATA anslår, at coronavirusset i 2020 kommer til at koste verdens passagerflyselskaber mellem 63 mia. euro (i tilfældet af, at COVID-19 indespærres på de nuværende markeder med over 100 smittede (per 2. marts)) og 113 mia. euro (i tilfældet af, at virusset spredes bredere).

 

Altså hvad der svarer til et svimlende beløb på mellem 470 og 844 mia. kr. – op mod cirka en tredjedel af Danmarks bruttonationalprodukt.

 

- Begivenhedernes gang som følge af COVID-19 er næsten uden fortilfælde. På lidt over to måneder har branchens fremtidsudsigter i store dele af verden taget en dramatisk drejning til det værre. Det er uklart, hvordan virusset vil udvikle sig, men uanset om vi ser indvirkningen på nogle få markeder og 63 mia. euro i tabte indtægter eller en bredere indvirkning på 113 mia. euro i tabte indtægter, er det her en krise. Mange flyselskaber skærer i kapaciteten og træffer nødforanstaltninger for at reducere omkostningerne. Det skal regeringer tage til efterretning. Flyselskaber gør deres bedste for at holde sig flydende, mens de udfører den vigtige opgave med at knytte verdens økonomier sammen. Disse er ekstraordinære tider, siger Alexandre de Juniac, administrerende direktør i IATA.

Seneste vurdering fra IATA var fra 20. februar, hvor det blev anslået, at virusset ville komme til at koste 29,3 mia. euro i tabte indtægter, fordi det endnu ikke havde spredt sig særligt meget ud over Kina og tætliggende lande. Imidlertid har virusset nu spredt sig til over halvdelen af verdens 195 lande.

 

Der er endnu ikke lavet estimater for luftfragtbranchen, lyder det fra IATA.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com