Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

WFS: Nye luftfragtkontrakter i USA

Søgeord:

22. februar 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

361 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Handlingselskabet øger samarbejdet med Turkish Airlines i Nordamerika.

 

WFS (Worldwide Flight Services) har indhentet fragtkontrakter med Turkish Airlines i de amerikanske lufthavne i Dallas/Fort Worth og Houston.

 

I Dallas har WFS påbegyndt håndtering af Turkish Airlines’ fire Boeing 777-passagerflyvninger til Istanbul. Den nye kontrakt i Houstons George Bush Intercontinental Airport begynder i marts og her vil det lokale WFS-team håndtere 3-4 fragtflyvninger om ugen plus daglige B777 passagertjenester til den tyrkiske by. WFS har allerede en fragtrampehåndteringskontrakt med flyselskabet i Houston.

 

Samlet forventer WFS at håndtere omkring 31.000 tons fragt om året for Turkish Airlines i de to lufthavne.

 

- Vi er glade for at øge samarbejdet med Turkish Airlines i Nordamerika, hvor vi også leverer passagerhåndteringstjenester i Chicago. Disse kontrakter udvider vores eksisterende samarbejde i Houston, mens Dallas/Fort Worth er en ny station for WFS til at levere service til Turkish Airlines. Vores lokale teams er stolte over at have fortjent tilliden fra et af verdens førende luftfragtselskaber, og vi ser frem til at udvide vores partnerskab til andre lokationer i den nærmeste fremtid, siger Mike Simpson, executive vice president Americas hos WFS.

WFS håndterer over 245.000 tons fragt årligt for flyselskaber i Dallas/Fort Worth og Houston og leverer lager- og fragtrampehåndtering i begge lufthavne. WFS’ opkøb af den amerikanske handler Pinnacle Logistics i september 2021 har også tilføjet vejtransport til porteføljen, der forbinder Dallas og Houston og andre store fragt gateways i Nordamerika. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk