Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Indisk ordre til rørproducent

25. april 2016  |  

Af Lars Myrup Lassen

Godt 13 tons rør fra Munkebo-virksomhed til Indien.

 

Smedevirksomheden World Wide Workers i Munkebo skal levere syrefaste rør til et projekt i Indien. Det er en unavngiven dansk kunde, der står for projektet i Indien, der har valgt Munkebo-virksomheden som leverandør af de i alt 13,6 tons rør.

 

Ordren omfatter også trykprøvning, NDT, Lloyd’s Register inspektion og fuld dokumentation i henhold til ISO 3834-2.

Det skriver World Wide Workers på virksomhedens hjemmeside.

 

Udskibes i starten af maj

Produktionen af de rustfri rør er forløbet planmæssigt på det ISO 9001 certificerede værksted, og forventes afsluttet i starten af maj – herefter afskibes rørene til Indien, hvor World Wide Workers skal forestå installationen. World Wide Workers forventer at påbegynde den godt månedlange installation i august, og var allerede i marts på besøg i Indien sammen med den danske kunde for at inspicere forholdene.

En tilfreds teknisk chef og projektleder kan give en status på forløbet hidtil:

- Det har først og fremmest været spændende at se flowet i produktionen. Og det har været en spændende rejse at se det hele gå fra ordre til pakket container – det var en stor fornøjelse at lukke dørene på den første del af leverancen. Det har været positivt at se, hvordan vores kvalitetsledelsessystem stille og roligt har kunnet understøtte opbygningen af produktionen og sikre korrekte procedurer, arbejdsgange, dokument-flow og varer – det har betydet, at vi er sluppet for at skulle lave noget 2 gange, og det er jo altid rart, fortæller teknisk chef Frode Iversen, og fortsætter:

 

- Vi har i forløbet haft et fantastisk godt samspil med Lloyd’s , der er kommet med gode input undervejs og samtidig har bekræftet, at vores system har en god og sikker opbygning. Så helt overordnet har det at se et dynamisk projekt gå fra papir til fysisk produkt i hænderne på vores dygtige medarbejdere været en stor oplevelse – og nu glæder vi os rigtig meget til at forestå installationen og sikre at systemet virker, som vores kunde ønsker og forventer.

Omlægning af produktionsfaciliteter

Den store opgave betød en mindre ombygning og ny-indretning af de eksisterende faciliteter med nye svejsekabiner og fuldstændig omlægning til rustfri produktion og en fast stab på 10-12 mand, som står for præfabrikation og test af de rustfri rør.

 

Målet for fremtiden er klart for World Wide Workers’ direktør – flere af denne typer opgaver: - Vi oplever, at dette er en opgave som både vores medarbejdere og vores system kan løfte. Det har været spændende og lærerigt at se hele vores kvalitetsledelsessystem i fuld udfoldelse, og vi har fået en masse erfaring, som vi glæder os til at bruge i kommende opgaver. Vores værksted, og ikke mindst vores medarbejdere har vist, at det her er noget vi kan, og noget vi skal satse på i fremtiden, fortæller direktør Simon Øland og afslutter:

- Vi har nu vist, at vi har kapacitet til denne type EPCI projekter, og det er selvfølgelig noget, vi meget gerne vil lave mere af fremadrettet.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

654 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com