Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Indsnævret kørebane på Helsingørmotorvejen

Søgeord:

20. juni 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2317 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Fra i morgen, lørdag den 21. juni, vil Helsingørmotorvejen være indsnævret fra tre til to vognbaner på en strækning på cirka en kilometer omkring Kildegårds Plads i indadgående retning. Samtidig sænkes hastighedsbegrænsningen til 80 kilometer i timen.

Fra i morgen, lørdag den 21. juni, vil Helsingørmotorvejen være indsnævret fra tre til to vognbaner på en strækning på cirka en kilometer omkring Kildegårds Plads i indadgående retning. Samtidig sænkes hastighedsbegrænsningen til 80 kilometer i timen.



Desuden vil der kun være et spor farbart på strækningen i aften- og nattetimerne i denne weekend. Dette er nødvendigt for at gøre klar til vejarbejdet.

Mere arbejde undervejs

Og fra den 1. juli, inddrages det langsomme spor på hele den indadgående strækning fra Kildegårds Plads og til Ryparken/Hans Knudsens Plads.

 

Disse omlægninger kan medføre trafikale gener for bilisterne, ikke mindst i morgenmyldretiden. Selv om der er sommerferie og dermed mindre trafik, må der forventes nogen kødannelse og forsinkelse ved passage af vejarbejdet, specielt om morgenen.

-Det er naturligvis beklageligt, at vi bliver nødt til at indsnævre kørebanen, men det er nødvendigt for at kunne udføre arbejdet hurtigt og effektivt i sommermånederne, udtaler projektleder Henrik Nielsen fra Vejdirektoratet.

 

-Vi beder derfor om bilisternes tålmodighed og lover, at vi vil arbejde så hurtigt som muligt.

Nødvendig reparation

Årsagen til vejarbejdet er, at motorvejens spunsvæg skal forstærkes. De nuværende jordankre, som holder spunsvæggen, er stærkt ældede. Derfor indsætter Vejdirektoratet nye ankre, der sikrer spunsvæggene i mange år frem i tiden.

 

Det er nødvendigt at inddrage en del af kørebanen for at bore over 600 nye jordankre i til forstærkning af spunsvæggen på den berørte strækning

 

Den 10. august åbnes den langsomme vognbane for trafik igen, og der vil være 3 smalle vognbaner og hastighedsbegrænsning på 80 km/t omkring arbejdsområdet. Nødsporet vil dog stadig være spærret.

I denne periode udføres det afsluttende arbejde, og den 3. oktober fjernes afspærringen af nødspor, og den oprindelig afstribning med 3 vognbaner reetableres. Samtidig ændres hastighedsbegrænsningen tilbage til de normale 90 km/t for strækningen.

 

Der vil dog resten af året stadig kun være to spor ved Ryparken / Hans Knudsens Plads pga. arbejdet med den nye Nordhavnsvej.

/mb
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com