Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ingrisch efterlyser større vind-ambitioner

Søgeord:

Læst i alt:

344 gange

Læses i øjeblikket af:

1

14. juni 2018  |  

Af Redaktionen

Usikkerhed kan få betydning for job, siger havnedirektøren.

 

I april fremlagde regeringen energiudspillet ”Energi – til et grønt Danmark”, hvor den præsenterer en række tiltag, der skal give danskerne en grønnere og billigere energi.

 

Blandt andet indebærer regeringens forslag, at der investeres 3,7 mia. kr. i en ny havvindmøllepark på op til 800 MW, der vil blive den største i Danmark.

 

Hos Danmarks førende vind- og offshorehavn i Esbjerg anerkender havnedirektør Ole Ingrisch regeringens planer om at skrue op for vindenergi, men han mener samtidig, udspillet er for uambitiøst.

 

Det fortæller han til Esbjerg Havns nyhedsbrev News Brief:

 

- Jeg mener, vi bør have endnu større ambitioner og en langt større pipeline frem mod 2030. Der er for meget "wait and see" over det. I min optik bør vi have en ramme, som lyder på 3 GW frem mod 2030, fordelt på tre eller fire parker, siger Ole Ingrisch.

Han fortæller, at han mærker usikkerheden hos virksomhederne på havnen i Esbjerg:

 

- Industrien står hele tiden og overvejer, hvor de næste investeringer skal foretages. Hvis Esbjerg skal fastholde investeringer fra de store mølleproducenter, så skal der være en klar, dansk pipeline. Den usikkerhed som findes nu, kan gøre, at vi ikke får de arbejdspladser, som potentialet er til, siger havnedirektøren.

 

Til kritikken udtaler energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt til News Brief:

 

- Jeg forstår godt iveren efter mere havvind, men vi skal passe på med overbudspolitik. Vi skal indfri vores mål om 50 procent vedvarende energi i 2030 så omkostningseffektivt som muligt. Derfor skal vi finde en balance mellem den mængde af vedvarende energi, vi ønsker, og den regning det medfører, siger han. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com