Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Invest in Denmark sætter jobrekord

8. marts 2016  |  

Af Lars Myrup Lassen

1700 nye arbejdspladser skabt inden for især IT og green tec.

 

Invest in Denmark – der har til formål at tiltrække investeringer til Danmark – slog sin egen rekord i jobskabelse i 2015.

Investeringsorganisationen formåede at tiltrække investeringer, som skabte 1700 nye danske arbejdspladser. Den hidtidige rektor fra 2011 lå på lige under 1300 job.

- Jeg er utrolig glad på Danmarks vegne. Danmark har brug for udenlandske investeringer for at øge vores produktivitet og velstand. Her spiller Invest in Denmark en vigtig rolle. Regeringens klare mål er at tiltrække endnu flere udenlandske investeringer til Danmark og at gøre det billigere og lettere at drive virksomhed, siger udenrigsminister Kristian Jensen (V) i en pressemeddelelse.

Fokus på nabolande

Rekordåret får således regeringen til at intensivere arbejdet med at tiltrække udenlandske investeringer i Danmark. Ikke mindst på nærmarkederne, hvor der ifølge Kristian Jensen er et potentiale, der kan udnyttes endnu bedre:

- Selv om 2015 var et rekordår for Invest in Denmark, lykkedes det kun at tiltrække én svensk investering til Danmark og ingen norske. Det er jeg overbevist om, at vi kan gøre bedre. Vi udsender derfor to nye investeringsrådgivere til ambassaderne i Oslo og Stockholm, der skal hjælpe endnu flere norske og svenske virksomheder til at se mulighederne i Danmark, forklarer ministeren.

IT og green tec

De nye investeringer i 2015 er hovedsageligt inden for grøn teknologi og IT, hvor Danmark ifølge Udenrigsministeriet har noget særligt at byde på. Men Invest in Denmark hjælper også virksomheder inden for en række andre områder. Smart city er et af de relativt nye områder, hvor både globale aktører som Cisco og mindre, innovative virksomheder som Technolution har startet nye aktiviteter i Danmark.

 

Anlægsjobs

Som noget nyt har Invest in Denmark fra 2015 valgt at medregne antallet af anlægsjob ved særligt store anlægsinvesteringer på mere end 75 mio. kr., og hvor der vil være et stort antal anlægsjob i mere end et år. For 2015 er 400 ud af de 1700 job sådanne anlægsjob.

Invest in Denmark er Danmarks nationale investeringsfremmeorganisation, som arbejder for at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark. Invest in Denmark er en del af Eksportrådet i Udenrigsministeriet og har specialiserede medarbejdere på udvalgte ambassader, generalkonsulater og innovationscentre i Asien, Europa og Nordamerika.

Herudover har Invest in Denmark 10 regionale medarbejdere rundt om i Danmark i samarbejde med Foreningen for Vestdansk Investeringsfremme samt Region Sjælland og Copenhagen Capacity.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

497 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com