Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

IRU fortsætter med kendt top

Søgeord:

7. marts 2016  |  

Læst i alt:

695 gange

Læses i øjeblikket af:

1

DTL-direktør genvalgt som næstformand.

IRU fortsætter med kendt top

DTL-direktør genvalgt som næstformand.

DTL – Danske Vognmænds direktør og formand for Nordic Logistics Association (NLA) Erik Østergaard blev i denne uge genvalgt som næstformand i IRU’s komité for EU-sager for de næste to år.

 

Erik Østergaards to tidligere kollegaer i formandskabet blev ligeledes genvalgt: Der er tale om formand Florence Berthelot fra den franske organisation FNTR og Peter Tropper fra AISÖ i Østrig som anden næstformand.

 

CLTM er et helt afgørende organ i IRU for politiske beslutninger i forhold til EU-spørgsmål. Komiteens beslutninger markerer den politiske linje for IRU’s generalforsamling, der består af repræsentanter fra 74 lande på 5 kontinenter.

Nordisk tilstedeværelse vigtig

-Nordisk deltagelse i CLTM er en vigtig prioritet for NLA og vores nationale medlemsorganisationer. Det var af den grund, vi arbejdede på at få Erik Østergaard valgt for to år siden for første gang som næstformand for udvalget, udtaler NLA’s direktør Søren Larsen. Han betegner genvalget som et skulderklap til Erik Østergaards konstruktive tilgang til opgaven de forløbne to år.

 

-CLTM har vigtige spørgsmål på dagsordenen i disse tider, mens vi forbereder os på de kommende forslag fra Kommissionen om revision af regler for vejtransport i EU. Aktiv nordisk deltagelse i IRU’s arbejde har derfor en høj prioritet for os, så vi sikrer, at nordiske vognmænds interesser placeres højt på IRU’s og dermed EU's dagsorden, oplyser NLA-direktøren.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com