Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Aalborg-projekt deltager i IPCEI-programmet

Søgeord:

28. juni 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

148 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Dansk brændselscelleteknologi skal spille stor rolle i den grønne omstilling globalt.

 

Erhvervsministeriet har meddelt, at projektet Green CCU Hub Aalborg - hvor Blue World Technologies spiller en vigtig rolle som partner inden for brændselscelleteknologi - er blevet prækvalificeret og vil gå videre til næste fase i IPCEI-programmet.

 

IPCEI-programmet - som står for Important Project of Common European Interest - er en fælles indsats i hele EU, som har til formål at styrke brintværdikæden og fremme den grønne omstilling. Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om at indskyde 850 mio. kr. til den danske udvikling af Power-to-X teknologi, som en del af IPCEI-programmet.

 

Blue World Technologies deltager som brændselscelleteknologipartner i projektet Green CCU Hub Aalborg, hvor virksomheden vil udvikle og demonstrere brændselscelleteknologi for at muliggøre effektiv brug af e-methanol til tung transport på kort sigt, og til skibsfart på lang sigt.

Formålet med projektet er en årlig produktion af 75.000 tons e-methanol, hvilket gør det til et af de største produktionsanlæg af e-methanol i Europa. Samtidig understøtter projektet udviklingen af et af de største teststeder for methanolbrændselsceller i verden.

 

- Vi er meget stolte af at deltage som brændselscelleteknologipartner i projektet Green CCU Hub Aalborg. Med den høje elektriske effektivitet er brændselscelleteknologien nøglen til at muliggøre den omkostningseffektive brug af e-methanol, der er nødvendig for at methanol kan konkurrere med konventionelle brændstoffer. Dette projekt dækker hele værdikæden fra produktion af e-methanol, lagring og brændselsdistribution til effektiv udnyttelse, hvilket giver et bredt bevis på koncepter, der understøtter udrulningen af methanol som det fremtidige brændstof til transportsektoren, forklarer Mads Friis Jensen, salgsdirektør og medstifter af Blue World Technologies.

Methanolbrændselscelleteknologien fra Blue World Technologies giver en høj elektrisk effektivitet på cirka 45 procent, og intern vandgenvinding sikrer en høj energitæthed, der er bedre end batterielektriske- og brintbrændselscellelastbiler. En væsentlig faktor for at bringe methanolbrændselsceller op på et kommercielt niveau er at kunne industrialisere teknologien. Blue World Technologies er derfor i gang med at etablere en storskala produktion på Aalborg havn. Fabrikken forventes at nå en årlig produktionskapacitet på 50.000 brændselscelleenheder inden for de næste tre år.

Methanol tager fart

Brugen af methanol som en flydende brintbærer tager fart på et globalt plan. Tendensen er også tydelig i de danske IPCEI-projekter, hvor tre ud af seks projekter har, delvist eller i fuldt omfang methanol som slutprodukt.

 

- Inden for de seneste år er fokusset skiftet fra brint til Power-to-X med methanol som en af de mest lovende kandidater som X’et. Mange af brintprojekterne vi hører om fra hele verden, har faktisk methanol som slutprodukt. Det er det samme mønster vi ser her i de danske IPCEI-projekter, hvor halvdelen af projekterne har fokus på methanol, siger Mads Friis Jensen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com