Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Bladt bygger olieterminal i Frederikshavn

Søgeord:

30. april 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

471 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Trecifret millionkontrakt skal etablere bunkerterminal til Stena Oil.

 

Frederikshavn Havn og Bladt Industries har netop indgået trecifret millionkontrakt på opførelsen af en ny olieterminal, som skal bygges på den nye del af havnen i Frederikshavn.

 

Etableringen af den nye olieterminal er et turnkey-projekt der indebærer, at Bladt Industries leverer alt fra design og konstruktion til idriftsættelse af havnens nye terminal, herunder anlæg, afvanding, beton, tanke, rør, el, styring og automationsarbejder.

 

Mikkel Seedorff Sørensen, administrerende direktør i Frederikshavn Havn:

 

- Vi har i samarbejde med Stena Oil haft et tæt forhandlingsforløb med Bladt Industries, og vi er glade for, at vi er nået til enighed med Bladt om aftalen om opførelsen af den nye terminal. Det glæder os, at det er Bladt Industries, som har vundet opgaven, da de har mange års erfaring med opførelse af terminalanlæg. Vi ser frem til at komme i gang med byggefasen, så vi kan få terminalen idriftsat i slutningen af 2020, siger direktøren.

Olieterminalen kommer til at bestå af 11 lagertanke, og med en samlet kapacitet på 74.400 kubikmeter til maritime produkter og spulevand bliver anlægget Skandinaviens største. Derudover vil der blive etableret lastefaciliteter, pumpestation og rørledningssystem til import og eksport af både marine diesel og heavy fuel, centralvarmeanlæg samt stabsfaciliteter.

 

- Vi er glade for den aftale, vi har indgået med Frederikshavn Havn. Vi har altid haft gode samarbejdsrelationer med havnen, og det er vi absolut også sikker på, vi vil have med dette projekt, siger Kim Bringsjord, senior vice president hos Bladt Industries.

 

Jonas Persson, VD hos Stena Oil:

 

- Vi er meget tilfredse med, at Frederikshavn Havn har indgået aftale om et turnkey-projekt med et så velrenommeret firma som Bladt Industries. Denne nye top moderne bunker terminal er en nøglekomponent i vores forberedelser til post IMO 2020 markedet, siger han.

Planlægningsarbejdet er allerede påbegyndt, og i løbet af sommeren 2019 vil Bladt være synlige på havnen i Frederikshavn. Terminalen skal stå færdig og være klar til drift ultimo 2020, hvor den skal lejes og drives af Stena Oil. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com