Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Bossard lukker rekordår: Vækst på 21 pct.

Søgeord:

20. januar 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

203 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Specialist inden for lager og logistikløsninger til bl.a. produktionsvirksomheder havde et godt 2021.

 

Bossard Group præsenterer et årsregnskab for 2021 med en omsætning på 7 mia. DKK. Det er en vækst på 21,1 pct. mod sidste års resultat på 5,7 mia. DKK. I fjerde kvartal 2021 præsterede gruppen en vækst på 17,9 pct.

 

Bossard Group opnåede i fjerde kvartal en salgsvækst på 17,9 pct. med salg for 1.7 mia. DKK. Det giver en samlet vækst for hele 2021 på 21 pct.

 

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Præget af COVID-19

2021 var fortsat præget af COVID-19 med usikkerhed i markederne. Samtidig steg efterspørgslen betydeligt, hvilket skabte varemangel med efterfølgende prisstigninger og længere leveringstider. På trods af dette formåede Bossard at sikre kunderne stabile leverancer.

 

I en kommentar til det globale regnskab for Bossard Group siger Anders Bjørn Thielfoldt, adm. direktør i Bossard Denmark A/S:

 

- Der er fortsat store udfordringer i forsyningskæderne og betydelige prisstigninger på markedet.

Vi har hos Bossard haft fordel af en betydelig lagerbeholdning, så vi har kunnet afbøde mange forsyningsproblemer for vores kunder. Vi har samtidig oplevet en fin tilgang af nye kunder. Det nye år har også budt på høj aktivitet, og vi ser derfor optimistisk på 2022.

Baggrunden for Bossard Groups vækst i 2021 skyldes nye kundeprojekter inden for togindustrien og teknologier til medicinalindustrien.

Desuden stabiliserede luftfartssektoren sig markant i løbet af 2021 og medførte nye rammeaftaler, der fordoblede vækstraterne i andet halvår.

 

Opkøbet af den hollandske virksomhed Jeveka B.V. har bidraget yderligere til den positive vækst.

 

I fjerde kvartal opnåede Bossard i USA en salgsvækst på 4,7 pct. I Asien steg salget med 29,2 pct. Den lavere procentvise stigning i USA skyldes den høje inflation fra 2020, som fortsat var mærkbar ind i 2021.

Om Bossard

Bossard Denmark A/S servicerer omkring 2.000 skandinaviske produktions- og industrivirksomheder. Virksomhedens kernekompetencer er salg af befæstelseselementer, ingeniørrådgivning om optimering af produktions- og montageprocesser samt logistikløsninger.

 

Bossard blev grundlagt i 1831 i Schweiz og er i dag et globalt netværk af virksomheder med 84 kontorer i 32 lande verden over og med mere end 2.500 ansatte.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk