Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Carsten Lykke leverer ny kranbil

Søgeord:

25. februar 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

246 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Brovang Klovbeskæring er en DAF rigere.

 

Lastbilmægleren v./ Carsten Lykkes speciale er at levere specialløsninger med fokus på detaljen, men han kan også bidrage som konkurrencedygtig underleverandør ved blot at levere lastbilchassiset til en opbygger, der så står for den færdige leverance.

 

Det er en af hans seneste leveringer et godt eksempel på.

 

Den nye kranbil, som Brovang Klovbeskæring i Løgumkloster har sat i drift for nylig, er bygget på en DAF LF 260 4x2 fra Lastbilmægleren. Den er opbygget med fast lad og bagmonteret kran af BP Trailer A/S i Haderslev.

 

At lastbilen blev en DAF, er ikke helt tilfældigt. Indehaveren af Brovang Klovbeskæring, Tom Paysen, er nemlig uddannet DAF lastbilmekaniker.

 

- Jeg er dybt afhængig af min lastbil, for hvis den ikke kører, kan jeg ikke passe min forretning. Det er også derfor, at jeg nu for første gang har investeret i en helt ny bil, siger Tom Paysen.

- Jeg indhentede tilbud fra fire forskellige lastbilmærker, men med DAF’en fik jeg helt sikkert mest for pengene, tilføjer han.

 

Hans forretning består i at beskære klove på især malkekøer i det sønderjyske område. Det sker i en transportabel klovbeskæringsboks, som Tom Paysen transporterer rundt med den nye lastbil. Den løftes af lastbilen inde i stalden med den bagmonterede kran. Når den står på staldgulvet, drives køerne enkeltvis ind i boksen i den ene ende, får ordnet og beskåret klovene, og går ud af boksen i den anden ende. Klovbeskæringsboksen vejer ca. 1.400 kg inkl. den såkaldte fangefold, der er monteret på siderne af boksen, så det klarer den bagmonterede HIAB X-HiDuo 082-kran med et løftemoment på 8,1 t/m snildt.

- Ud over kranen og det faste lad har jeg fået bygget bilen med et stort værktøjsrum bagest. Her er der blandt andet plads til en 1.000 liters vandtank samt en damprenser. For at reducere smitterisikoen mellem besætningerne skal klovbeskæringsboksen nemlig gøres pinlig ren efter hvert kundebesøg, forklarer Tom Paysen.

 

Den nye DAF LF 260 er udrustet med en 6-cyl. 6,7-liters PACCAR PX-7 motor på 264 hk, 6-trins ZF AS-Tronic gearkasse med automatisk gearskiftesystem samt enkeltreduceret bagtøj. LF-førerhuset er i lang version med køje bag sæderne.

 

Da malkekøer typisk skal have beskåret klove tre gange om året, får den nye LF 260’er masser at se til året rundt, og Tom Paysen forventer, at han kommer til at køre 20-25.000 lokale kilometer om året i sin nye DAF. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com