Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Codan forsikrer Femern-forbindelsen

Søgeord:

29. juni 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

161 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Det danske forsikringsselskab er med til at tage den økonomiske risiko for selve anlæggelsen af det store anlægsprojekt.

 

Som det eneste danske forsikringsselskab er Codan med til at rådgive og tage den økonomiske risiko for anlæggelsen af den nye Femern Bælt-tunnel. Det er en ny milepæl for Codans erhvervsforretning, som også tidligere har forsikret blandt andet Metro Cityringen, Øresundsforbindelsen og Storebæltsforbindelsen.

 

Det danske forsikringsselskab er med til at forsikre byggeriet og anlæggelsesfasen af selve tunnelen, der repræsenterer en samlet forsikringspræmie på 242 mio. kr. fordelt på en række selskaber.

 

- Vi er utroligt stolte og tilfredse med, at vi vandt EU-udbuddet om Femern-forbindelsen og dermed har mulighed for at spille en aktiv rolle i et stort og historisk projekt, som er et positivt bidrag til samfundet. Vi støtter et projekt, som ikke kun kommer til at skabe økonomisk vækst, men som også kommer til at bidrage til at mindske CO2-udledningen, for eksempel når elektriske toge kan køre fra Danmark til Tyskland på syv minutter, siger Camilla Amstrup, erhvervsdirektør i Codan.

Hun fortsætter:

 

- Udover at være en milepæl for samfundet er Femern-projektet også en ny milepæl for os i Codan. Vi har gennem tiden været en aktiv rådgiver og medforsikrer af blandt andet Metro Cityringen i København, Øresundsforbindelsen og Storebæltsforbindelsen. Nu er vi glade for igen at kunne bidrage til et helt afgørende infrastrukturprojekt, siger hun.

 

Stor databank

I projektet indgår forsikringsselskaberne i et panel, hvor udfordringer kan diskuteres og behandles, og som løbende koordinerer med et erfarent Risk Management-team fra Femern Bælt.

 

- Fra Codan kan vi tage viden om risikostyring fra andre komplekse anlægsprojekter med til bordet. Ud over infrastrukturprojekterne i Danmark kan vi også trække på vores erfaringer med at forsikre havvindmølleparker, der en disciplin, hvor vi har været med i over 25 år og i dag er globalt ledende. Bølger, strømforhold og ikke mindst havbundens sammensætning kan være udfordrende størrelser, både ved kysterne i Taiwan og USA, hvor vi er med, men også i Østersøen og Femern bælt, siger Camilla Amstrup.

Codan har i tæt samarbejde med RSA Group, som det danske forsikringsselskab er en del af, opbygget en global vidensbank med erfaringer fra skadeshåndtering og -forebyggelse på over 1.000 projekter i hele verden. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com