Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Dansk-australsk partnerskab vil revolutionere tunge kranløft

Søgeord:

1. december 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

276 gange

Læses i øjeblikket af:

1

TubeLock fjerner behovet for styreliner ved tunge kranløft.

 

Global Gravity i Esbjerg bliver dansk partner for australske Verton, der har udviklet en løsning, som fjerner behovet for styreliner ved tunge kranløft. Som led i aftalen skal Verton samtidig introducere det australske marked for Global Gravitys patenterede TubeLock-system til håndtering og transport af borerør.

 

Verton forbedrer sikkerheden og produktiviteten ved kranløft med et system, hvor én person alene kan håndtere selv meget tunge løft. Dermed undgås manuel håndtering med styreliner. Everest, som løftebjælken hedder, anvendes allerede af flere store internationale virksomheder på tværs af brancher, hvor tunge kranløft er en del af hverdagen. Blandt disse er MHI Vestas, som for nylig har indledt samarbejde med Verton for at forbedre sikkerheden ved løfteopgaver på offshore vindplatforme.

Samlet løsning øger sikkerheden

Netop vindindustrien, offshore såvel som onshore, vil sammen med de danske byggepladser være i fokus, når Global Gravity i de kommende måneder skal udbrede kendskabet til Vertons løftebjælker på det danske marked. Men på lidt længere sigt, når Verton opnår de nødvendige godkendelser, ser Global Gravity et stort potentiale i at udbrede teknologien til olieindustrien.

 

Global Gravity står i forvejen bag det patenterede TubeLock-system til transport og håndtering af borerør og samarbejder med en række af de helt store internationale olieselskaber. Med Vertons produkter i porteføljen er hensigten at tilbyde TubeLock-kunderne en samlet løsning, som gør håndtering og transport af rør endnu mere sikker og effektiv, lyder det.

- Langt de fleste kranulykker rammer de personer, der er tæt på lasten. Derfor er Vertons løftebjælke en enorm forbedring af sikkerheden ved tunge løft. Det gælder ikke mindst offshore, hvor manglen på plads er en af de største udfordringer. Her kan vi i fællesskab fjerne en stor del af den manuelle håndtering og dermed øge sikkerheden, siger Kenneth Hagelskjær, administrerende direktør i Global Gravity.

 

Et kæmpe potentiale

Kenneth Hagelskjær er oprindeligt uddannet klejnsmed og har ved selvsyn oplevet, hvad et vildfarent borerør kan forårsage af skade på mennesker og materiel. Uheld sker, fordi de tonstunge rør traditionelt bundtes med stålwirer og kræver mange manuelle løft undervejs. Hos Global Gravity fikseres borerørene i de pladsbesparende TubeLock-moduler inden afsendelse, og det patenterede design gør, at rørene kan håndteres ét ad gangen ude på platformen. Når TubeLock kombineres med Vertons løftebjælke, reduceres manuel håndtering til et minimum, hvilket effektiviserer hele processen betragteligt.

- Vi har længe arbejdet på at udvide vores sortiment, og Verton er et rigtig godt match for os. Vi ser et kæmpe potentiale i at kombinere de to teknologier, fordi det gør håndteringen af borerør mere sikker, effektiv og pladsbesparende. For os er partnerskabet samtidig en vej ind på det australske offshore-marked, som vi har store forventninger til, siger Kenneth Hagelskjær. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com