Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Digitalisering skaber mere rum til operation

Søgeord:

20. november 2020  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

145 gange

Læses i øjeblikket af:

1

ESVAGT sparer tid og ressourcer med nyt digitalt indrapporteringssystem.

 

Rederiet ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig som servicevirksomhed inden for olie- og gassektoren samt offshore vind-industrien.

 

Med over 40 skibe beskæftiger ESVAGT sig med blandt andet nød- og redningsberedskab, overførsel af teknikere, reservedele og værktøj til offshore vindturbiner, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

 

Selskabets kunder er datakrævende, og desuden stiller myndighederne i stigende grad krav til indrapportering af eksempelvis motor- og navigationsdata. Derfor har ESVAGT de seneste to år arbejdet med udvikling og udrulning af et nyt digitalt indrapporteringssystem, der både skal lette arbejdsgange for medarbejderne og øge kundernes gennemsigtighed i operationerne.

Digital og manuel

SOV Adaptive Reporting System er navnet på ESVAGT’s nye digitale system, der digitaliserer flådeenhedernes indrapportering, og som næsten er udrullet på samtlige af ESVAGT’s søgående enheder.

 

Med cirka 1,3 mio. datapunkter dagligt per enhed kommer den digitale dataindsamling til at skabe et endnu stærkere ESVAGT, lyder det fra Mikkel Damgaard Pedersen, IT solution architect i den esbjergensiske shippingvirksomhed.

 

- Vi ville gerne bevæge os fra hver dag at indtaste data i massevis af tabeller til en hverdag, hvor den del var automatiseret og mere brugervenlig. Så vi oprettede en arbejdsgruppe med en række af vores medarbejdere på skibene, fordi vi gerne ville udvikle et system, der tager udgangspunkt i deres præmisser. Det er resulteret i en løsning, der automatisk samler data op på skibene, såsom strøm, vind, brændstofforbrug, seastate, motordata og bevægelsesinformation, men hvor medarbejderne via en tablet manuelt også kan indtaste supplerende data baseret på deres erfaring. Og det er en rigtig værdifuld kombination, siger Mikkel Damgaard Pedersen og fortsætter:

- Der er en lang række af sensorer på et skib, og data herfra kan benyttes som datagrundlag til at drive en smartere og mere effektiv operation. Det er det potentiale, vi nu udnytter til at gøre driften mere effektiv.

 

Han tilføjer, at ESVAGT påbegyndte arbejdet med løsningen for et par år siden, de første test startede op for cirka et år siden, og endeligt blev produktionen sat i gang i starten af 2020. I øjeblikket rulles systemet ud på de resterende SOV skibe.

Mere tid til kerneopgaven

Mikkel Damgaard Pedersen fortæller, at både medarbejdere og kunder har taget godt imod det nye digitale indrapporteringssystem.

 

- Fordelene for vores kunder er blandt andet, at de får adgang til meget mere data, og dermed skaber vi en større gennemsigtighed i vores operationer. Fordelen for os er, at vi sparer op imod halvanden times indtastning per skib om dagen. Det gør, at vi får mere tid i operationen, ansigterne væk fra skærmene og i stedet mere tid til at fokusere på kerneopgaven. Med systemet får vi også opbygget en kæmpe historisk database. I dag har vi en meget mere struktureret tilgang, hvor vi minimerer menneskelige fejl og letter hverdagen for medarbejderne, siger Mikkel Damgaard Pedersen.

(Denne artikel er også bragt i Transport Tidende nummer 21/2020 - under temaet 'Offshore'.)

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com