Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Dometic lancerer intelligent blindvinkelkamera

Søgeord:

21. oktober 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

373 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Opfylder angiveligt alle ny tyske lovkrav, der skal forhindre højresvingsulykker.

 

Firmaet Dometic lancerer et nyt intelligent drejeassistentsystem, som skal forhindre dødelige ulykker i trafikken forårsaget af blinde vinkler. Det nye Dometic CAM1000 blindvinkelkamera er angiveligt i stand til at skelne mellem bløde trafikanter og andre objekter.

 

Antallet af cyklister, der kommer til skade eller bliver dræbt på vejene i blindvinkelulykker, er stigende. For at dæmme op for problemet har de tyske myndigheder revideret de tekniske krav til køretøjer og lanceret et incitamentsprogram, der skal fremme ibrugtagningen af sikkerhedsteknologi, der kan mindske antallet af de ofte dødelige højresvingsulykker.

 

For at støtte initiativer, der både kan redde liv på vejene og samtidig overholde de nye tyske lovkrav, har Dometic udviklet et intelligent drejeassistentsystem, der angiveligt er nemt at montere. Det nye Dometic CAM1000 blindvinkelkamera er designet til hurtigt at fange chaufførens opmærksomhed.

Kunstig Intelligens

For at undgå at blive ignoreret af chauffører, vil CAM1000 kun udløse alarm i tilfælde af virkeligt relevante farer. Drejeassistentkameraet skelner således pålideligt mellem eksempelvis cyklister og fodgængere og faste objekter såsom trafiklys og gadelamper. Det sker ved hjælp af den intelligente billedbehandlingssoftware, der minimerer risikoen for falske alarmer. Når systemet udsender en alarm, ved chaufføren, at der er en reel fare for kollision i den blinde vinkel.

 

CAM1000, der er udviklet som en universalløsning, kan bruges på næsten alle erhvervskøretøjer og passer perfekt til Dometic 2019 skærmserien. Integrerede infrarøde LED'er garanterer god billedkvalitet – selv når det er mørkt.

Nem montering

Dometic beskriver monteringen af CAM1000 både hurtig og nem. Alle komponenter (inkl. GPS-sensoren, de infrarøde LED'er og betjeningspanelet) er integreret i det kompakte kamerakabinet. Det skal blot tilsluttes strømforsyningen, og det er ikke nødvendigt at bruge andre af køretøjets systemer. Derudover kræver det ikke gentagen kalibrering. Afstandsmærker vist på skærmen gør justering af kameraet nemmere under opstart. I de fleste tilfælde kan eksisterende skærme genbruges.

 

Opfylder Nye Lovkrav

I november 2018 udstedte det tyske ministerium for transport og digital infrastruktur en anbefaling, der omdefinerer de tekniske krav til velegnede løsninger beregnet til forebyggelse af ulykker i blinde vinkler.

 

Det nye lovkrav indebærer desuden at i Tyskland gives der et tilskud på 1500 EUR pr. erhvervskøretøj.

Efter omfattende test har Dometic CAM1000 bestået alle inspektioner og er berettiget til det offentlige tilskud i Tyskland.

 

Dometics nye drejeassistent Dometic CAM1000 vil blive lanceret på markedet i slutningen af januar eller begyndelsen af februar 2020.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com