Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Endnu et Shell-anlæg med GTL

Søgeord:

9. juni 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

221 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Shell i Støvring bliver ottende GTL-anlæg.

 

Med tilføjelsen af GTL-brændstof som et alternativ til diesel bliver Shell i Støvring nu det ottende danske tankanlæg, der får det naturgasbaserede brændstof i hanerne. Dermed forsætter DCC Energi, der står bag Shell netværket herhjemme, med at udbygge mulighederne for, at den tunge transport kan tanke et brændstof, der udleder færre partikler og brænder renere end traditionel diesel.

 

- Vi er glade for nu at kunne tilbyde kunderne GTL, der brænder renere og derfor udleder op til 38 procent færre partikler end almindelig diesel. Vi havde tidligere to tanke til diesel, og da vi skulle have nye standere i april, besluttede vi at benytte den ene tank til GTL. Brændstoffet kan tankes præcis som diesel, hvilket gør, at vores kunder hurtigt er på farten igen. Desuden kræver det ingen tekniske justeringer af lastbilen, siger Peter Jensen, forhandler og ejer, Shell Støvring.

 

DCC Energi introducerede som de første i Danmark GTL som et nyt brændstof til erhvervsmarkedet tilbage i 2016. I dag tilbyder otte Shell truck-anlæg fordelt på Fyn, Sjælland og i Jylland GTL og hertil kommer de betydelige mængder, der bliver leveret direkte til virksomheder, havne og kommunale kunders hjemmetank.

Genvej til lavere partikeludledning

GTL står for Gas to Liquids, og er et flydende, diesellignende brændstof lavet på naturgas og kan anvendes på alle dieselmotorer. Afhængig af motor, filtersystem og køretøjets anvendelse udleder GTL op 38 procent færre partikler sammenlignet med almindelig diesel.

 

- Der er en stigende interesse for GTL som et alternativ til diesel, fordi det udleder færre partikler. Det gælder også blandt landets transportvirksomheder. Derfor har vi i samarbejde med Shell i Støvring valgt at udbygge muligheden for at tanke GTL. Med de nye muligheder i Støvring kan vores kunder nu tanke GTL på truckanlæg langs E45 fra Nordjylland til grænsen i Sønderjylland. Vores plan er at udbygge tilgængeligheden til brændstoffet yderligere de kommende år, siger Søren Møller Maretti, retaildirektør i DCC Energi. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com