Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Flere kunder ved hjælp af Google

16. november 2018  |  

Af Redaktionen

Af Jonathan Løw, iværksætter og stifter af JumpStory.

 

Det hemmelige våben for mange transportvirksomheder er blevet Google. Mange kender til forkortelsen SEO, men jeg ved fra mere end 18 år inden for internetverden, at der stadig er rigtig meget uudnyttet potentiale i transportbranchen, og det er på tide, at Google begynder at skaffe nogle flere kunder til den danske transportbranche!

 

Hvad er SEO?

SEO står for ”Search Engine Optimization”, og det handler dybest set om, at alle virksomhedens tekster gerne skal være skrevet sådan, at Google elsker dem. Det gælder uanset, om det er teksterne på hjemmesiden, bloggen eller på LinkedIn.

 

I denne kronik vil jeg komme med 3 tips og tricks fra min hverdag hos JumpStory.

Tre gyldne råd til topplaceringer på Google

1. Størrelsen har betydning

Når man skriver artikler til sin hjemmeside, er det vigtigt, at man fokuserer på længden af artiklen. 100 velskrevne kvalitetsord er bestemt bedre end intet indhold, men hvis SEO-artiklen virkelig skal kunne generere trafik, skal man sigte efter minimum 600 ord – eller endnu bedre, 1.000.

 

Når man skriver tekster, er det også vigtigt, at fokusere på indholdet. Jo længere artiklen er, jo større chance har man for at gå i dybden med tingene. Ved at skrive dybdegående kvalitetsindhold har man større sandsynlighed for at give læserne præcis det, de leder efter – og dermed også få dem til at blive på hjemmesiden.

2. Det hele starter med overskriften

Det er ikke nogen hemmelighed, at den vigtigste del af en artikel eller blog egentlig ikke er selve teksten, men det, der indleder den. Overskriften.

 

Hvis overskriften ikke skaber blikfang og stopper folk fra at klikke videre, så vil søgeord og indholdet i artiklen ikke generere den ønskede trafik eller forbedre virksomhedens placering på Google.

 

Tænk engang på alle de artikler der popper op på sociale medier eller forsider. Hvor mange af dem læser man egentlig? Sandsynligheden er stor for, at man kun stopper ved dem, der rent faktisk har fanget ens interesse.

 

Hvis virksomheden vil skrive en artikel, der virker, er den derfor nødt til at finde frem til, hvad dens læsere søger på, og hvad der fanger deres opmærksomhed. Virksomhedens artikel skal være mest ”klik-værdig” i Googles øjne, hvilket betyder, at titlen skiller sig ud fra mængden, at der er styr på de såkaldte title-tags og at der skrives indhold, der er fængende.

3. Duplikeret indhold - SEO’s fjende nummer ét

Én af de store faldgruber inden for SEO er duplikeret indhold. Selvom en artikel måtte have inspireret virksomheden, så nytter det ikke noget at lave en copy-paste af indholdet fra artiklen. Virksomhedens indhold skal nemlig være unikt, før Google vil vise resultatet, så virksomheden skal bruge tiden på at skrive noget, der ikke er skrevet før, eller få professionel hjælp til at få det gjort.

På den måde vil virksomheden i sidste ende få langt flere kunder igennem Google, end den formentlig gør i dag.

Jonathan Løw

Jonathan Løw er iværksætter, foredragsholder og rådgiver indenfor iværksætteri, markedsføring og innovation.

Han er stifter af to virksomheder, der begge beskæftiger sig med kommunikation og nytænkning - Listen Louder samt JumpStory, hvor han som medstifter og marketingschef hjælper små og store virksomheder med at skrive bedre digitalt indhold.

Han er tidligere kåret som ét af Danmarks 100 største talenter af Berlingske (Top 100 Talent-listen) samt har modtaget e-handelsprisen for sit arbejde med virksomheden engodsag.dk.

Læs mere på www.jonathanloew.dk og www.jumpstory.dk.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

111 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com