Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Fords varebiler får øjne i nakken

Søgeord:

13. april 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

157 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Digtialt bakspejl på vej til Ford Transit Custom og Fort Transit 2-tons.

 

Udstyrsniveauet i varebiler halter ofte noget bagefter i forhold til personbiler. Men der er masser af eksempler på, at varebilsproducenterne faktisk tilbyder udstyr, der mindsker gabet på både komfort og sikkerhed. Et spændende eksempel er, at Ford lancerer et nyt digitalt bakspejl til Transit Custom og 2-tons Transit, der ved hjælp af kamerateknologi giver et fuldt panoramaudsyn bag de store varebiler.

 

I de fleste varebiler er udsynet i sidespejlene altafgørende for at færdes sikkert på vejene. Alt fra cyklister, fodgængere og andre bilister kan være svære at få øje på – særlig hvis bilen er fuldt lastet eller ikke har bagruder. Det nye digitale bakspejl ligner et klassisk bakspejl, men det er i virkeligheden en højopløselig skærm, der i realtid giver panoramaudsyn over alt, hvad der sker bag bilen. Skærmen i spejlet giver et dobbelt så stort udsyn som et almindeligt bakspejl, og desuden tilpasser spejlet sig automatisk lyset i kabinen for at give det bedste billede.

Spejlet gør det ikke kun nemmere at orientere sig i trafikken:

 

- Udsynet rundt om bilen er afgørende for sikkerheden. Særlig for de bilister og chauffører, der har mange leveringer i byområder med tæt trafik. Med det nye bakspejl skaber vi tryghed for både chaufføren og især bløde trafikanter, udtaler Owen Gregory, direktør, Commericial Vehicle Aftersales, Ford Europa.

 

Det er nu muligt at få eftermonteret spejlet i Ford Transit 2T* og Ford Transit Custom** modeller. Ingen af modellerne har bagruder som standard. Spejlet kan bestilles og eftermonteres hos alle Ford-forhandlere.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com