Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Giganter får strøm fra Esbjerg havn

Søgeord:

17. februar 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

270 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Stigende interesse for landstrøm blandt havnens kunder.

 

De første installationsfartøjer fra offshore vindindustrien er netop blevet tilkoblet de nye landstrømsanlæg på Esbjerg Havn. Dermed bruger giganterne grøn strøm, mens de ligger ved kaj, hvilket giver en markant CO2-besparelse. Havnen mærker stigende interesse blandt kunderne, og flere landstrømsanlæg er på vej.

 

Siden januar har installationsskibene Sea Installer og Sea Challenger kunne slutte sig til et nyanlagt, mobilt landstrømsanlæg på Geminikaj i Esbjerg Havn. De er dermed de første af de helt store skibe, der, i stedet for at bruge sine egne diesel-generatorer, bruger grøn strøm til skibenes pumper, overvågningssystemer, ventilation og mandskabsfaciliteter.

 

Mange af havnens mindre skibsstørrelser har i mange år haft muligheden for at koble sig på landstrøm, men det er nyt, at Esbjerg Havn kan levere strøm til de helt store skibe, som bruger store energimængder.

- Den miljømæssige gevinst ved tilslutningen til landstrøm er åbenlys. Derfor er vi meget begejstrede for at kunne tilslutte de helt store skibe og samtidig opleve en stigende interesse fra kunderne. Det bekræfter os i, at vi skal fortsætte det store arbejde og de store investeringer, vi lægger i den grønne omstilling på Esbjerg Havn, siger Jesper Bank, salgsdirektør i Esbjerg Havn.

 

Reduktion af CO2-udledning

Brugen af landstrøm har flere fordele, og dem benytter de første installationsfartøjer fra offshore vindindustrien nu af, når de lægger til i Esbjerg Havn.

 

Ud over den potentielle, markante CO2-reduktion ved brug af landstrøm frem for dieselgeneratorer, så reduceres både emissioner af CO2, SoX og Nox. Desuden kan brugen af landstrøm føre til en reduktion af støj fra skibene, fordi generatorerne kan slukkes, når skibene ligger ved kaj. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com