Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Kæmpetragt til Grenaa Havn

Søgeord:

10. marts 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

315 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Skal give mere energieffektiv losseoperation.

 

En ny kæmpetragt på 13 meters højde, 47 tons, et grundplan på 90,3 kvadratmeter og en volumen på 130 kubikmeter er nu køreklar på havnen i Grenaa.

 

Tragten er specialdesignet og leveret lokalt af Ålsrode Smede- og Maskinfabrik. Dimensionerne på tragten er nøje designet til de specifikke ønsker og behov, som Grenaa Havn oplever efterspørgsel på. Med en volumen på hele 130 kubikmeter opnås en større fleksibilitet og dermed mere energieffektiv losseoperation. I designet af tragten er der taget højde for både miljø, i form af støvreducerende tiltag, og arbejdsmiljø for det personale, der betjener tragten.

 

Det siger Henrik Carstensen, administrerende direktør i Grenaa Havn.

 

- Vi har i længere tid undersøgt markedet for en ny tragt, der kunne leve op til vores og vores kunders krav og ønsker. Det viste sig, at vi med denne konstellation kunne opnå et rigtig godt resultat og samtidig have muligheden for at ”skræddersy” tragten således, at den 100 procent matcher vores behov. Det er fantastisk og samtidig vigtigt for os, at vi nu kan tilbyde vores kunder denne ekstra service, siger Henrik Carstensen.

Theis Gisselbæk, kommerciel direktør i Grenaa Havn:

 

- Vi vil gerne kunne efterleve vores kunders ønsker om mere effektiv håndtering af deres gods. Det stiller samtidig krav om et minimum af spild, hvilket den nye tragt i høj grad bidrager til. Ved anvendelse af tragten undgår vi eksempelvis, at produktet skal ligge på kajen og i stedet bliver transporteret direkte videre i logistikforløbet, hvilket i nogle situationer kan have betydning for kvaliteten af produktet. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi som noget positivt oplever meget stor aktivitet på vores kajer, og at vi med en mere effektiv distribution frigør plads til mere gods, siger han. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com