Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Lindø får verdens største havnemobilkran

Søgeord:

1. november 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

973 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Løfter havnens rolle i den grønne omstilling.

 

Lindø port of Odense har netop underskrevet en købsaftale på verdens største havnemobilkran hos Liebherr i Rostock.

 

Der er tale om en unik specialbygget Heavy Lift version med High Rise af verdens største havnemobilkran, LHM 800, fra den tyske producent Liebherr. Megakranen er den første af sin art på verdensplan og helt unik med en løftekapacitet på 308 ton og en løftehøjde på 96,7 meter.

 

Med købet af verdens største havnemobilkran er Lindø gearet til at håndtere fremtidens kæmpe havvindmøller. Indbygget elmotor sparer samtidig havneselskabet for 300 ton CO2-udledning om året.

Unikke produktionsfaciliteter

Kranen supplerer havnens eksisterende kranportefølje, som blandt andet også omfatter den særlige portalkran med en løftekapacitet på 1.200 tons, og den nye kran vil i kombination med den nuværende Liebherr LHM 550 havnemobilkran blandt andet gøre Lindø i stand til at håndtere morgendagens kæmpe havvindmøller. Som en af de eneste havne i verden vil den eksempelvis kunne løfte 400 tons tunge naceller til havvindmøller udelukkende med mobile kraner, og samtidig giver megakranen rigtig gode muligheder for maksimal udnyttelse af den nye havneudvidelse.

 

Det siger Carsten Aa, administrerende direktør i Lindø Port of Odense:

 

- Med købet af den nye megakran cementerer Lindø port of Odense sin nøglerolle som en af verdens største havneaktører i den grønne omstilling med unikke produktionsfaciliteter for fremtidens kæmpe havvindmøller. Vi kan se, at emnerne bliver større og større, og den udvikling imødekommer vi nu med denne investering, så vi fortsat kan bidrage til facilitering af grønne arbejdspladser indenfor bæredygtig energiproduktion, siger Carsten Aa. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com