Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Morgendagens droneteknologier luftes i Odense

Søgeord:

1. juli 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

292 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Klargøring til International Drone Show i HCA Airport.

 

Droneteknologi har et stort potentiale for at løse en bred vifte af opgaver såsom logistik og inspektion. Men mange virksomheder mangler viden om, hvordan de kan bruge droneteknologi til at blive både mere konkurrencedygtige og bæredygtige.

 

Det mener man i dronebranchen, og derfor kan man blive klogere på området ved International Drone Show 2022 den 30. august i HCA Airport ved Odense, hvor morgendagens bæredygtige droneløsninger inden for blandt andet person- og godstransport, logistik, sundhed og sikkerhed vises frem.

 

Uanset om det handler om fjernovervågning af Arktis, grøn transport af mennesker og gods i batteridrevne droner eller hurtig levering af medicin og organer, har droner potentialet til at blive en nøgleteknologi inden for alt fra logistik og industri over forsvar og sundhed til inspektion og kortlægning.

Danmark er blevet en nordeuropæisk hub inden for udvikling og test af nye droneteknologier, men vi har stadig kun set toppen af isbjerget, når det kommer til at tage droner i brug. Derfor samler robot- og droneklyngen Odense Robotics og det nationale dronetestcenter UAS Denmark Test Center danske og internationale droneaktører til International Drone Show 2022 (IDS).

 

- Droneteknologi har et stort potentiale for at løse morgendagens udfordringer inden for en række kerneområder såsom logistik og inspektion. Men mange virksomheder mangler viden om, hvordan de kan bruge droneteknologi til at blive mere konkurrencedygtig og bæredygtig. Netop det kan man blive klogere på til International Drone Show 2022, hvor dronevirksomheder fra Danmark og udlandet viser deres teknologier frem og fortæller om mulighederne, siger Mikkel Christoffersen, administrerende direktør i Odense Robotics, Danmarks nationale robot- og droneklynge.

Oplæg fra CoolRunner og Ørsted

IDS 2022 zoomer ind på fire områder, hvor droneteknologi allerede spiller eller kommer til at indtage en fremtrædende rolle, herunder transport, industri og kunstig intelligens.

 

Undervejs vil man kunne opleve livedemoer af konkrete droneløsninger, ligesom forskere og dronevirksomheder fra Danmark, Storbritannien og USA vil give et indblik i de nyeste teknologier og cases fra den virkelige verden - blandt andet 5G-droneløsninger, buddroner, der kan flyve med op til 200 kilo og radarsystemer til at spotte terrordroner.

 

- Droneteknologi har et kæmpe potentiale - akkurat som de robotteknologier, vi allerede kender i dag. Med IDS 2022 vil vi gerne vise spændvidden i de muligheder, der ligger i droneteknologi, siger Michael Larsen, Head of UAS Denmark Test Center.

Blandt oplægsholderne finder man CoolRunner, søstervirksomhed til Coolshop, der vil fortælle om, hvordan de tænker droner ind i deres line-haul-koncepter. Tilsvarende vil Ørsted fortælle om deres brug af droner i dag og Ørsteds visioner for den fremtidige brug.

 

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk