Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

N.C. Nielsen grabber HOFOR-opgave

Søgeord:

22. februar 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

186 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Leverer samlet heavy handling løsning til Amagerværket.

 

N.C. Nielsen har bidraget til den grønne omstilling på HOFOR Amagerværket. Der er projekteret, udviklet og leveret en samlet Heavy handling-løsning til at håndtere seks store grabber, der sidder på to gigantiske pelikan-kraner på havnefronten. Grabberne bliver brugt til at tømme tonsvis af træflis fra de mange bulkskibe, der lægger til kaj ved Amagerværket.

 

På havnefronten opererer to hydrauliske pelikan-kraner, der har travlt med at losse flis fra skibene. Årligt anløber omkring 350 skibe med deres last af certificeret træflis, der stammer fra Danmark og resten af verden. Træflisen løftes over på transportbånd, og den kører til lukkede lagerhaller for tjek af urenheder, inden den lander i en 70 meter høje kedelbygning, hvor forbrændingen foregår.

Intakt forsyningskæde

Havnekraner og grabber er et vitalt led i forsyningskæden. For hver af kranerne skiftes mellem en grab på 15 kubikmeter, en grab på 21 kubikmeter og en clamp-shield grab, der bruges til at fjerne de sidste rester af træflis i skibets bund. Havnekranerne manøvrerer hurtigt, effektivt og med stor præcision og afkobler grabberne automatisk, så de står tilbage på havnearealet.

 

Den intense udviklingsproces udmøntede sig i en specialudviklet Heavy handling-løsning i samarbejde mellem HOFOR og N.C. Nielsen. Efter møder, besøg af projektgruppe hos N.C. Nielsen og detaljerede tekniske beregninger blev koden knækket: En Terberg RT223 med svanehals, fire Seacom roll trailere og to specialdesignede transportplatforme skulle klare den daglige håndtering af de tonstunge grabber.

- Vi har været vidt omkring for at løse denne særlige problemstilling. Vi nåede frem til, at vi måtte konstruere transportplatformene ud fra formatet, funktionen og vægten af de store grabber, både når de er udfoldede og samlede. Det blev til to stærke transportplatforme, der sammen med roll trailere, svanehals og terminaltraktor udgør en komplet Heavy handling-løsning, siger key account manager Søren Kristensen fra N.C. Nielsen.

 

For HOFOR Amagerværket har det været altafgørende med en enkel transportløsning, der passer ind i forsyningsselskabets grønne filosofi:

 

- Vi er i gang med en kæmpe transformationsproces, hvor der er fokus på grøn omstilling. For os er det en stor forandring at gå fra et kulfyret anlæg til et biomasseanlæg, der kan forsyne flere hundrede tusinde forbrugere med grøn energi. Vi er glade for N.C. Nielsen-løsningen, der passer perfekt til vores grønne profil og behov for en enkel, sikker og effektiv transport af kranernes grabber, udtaler sektionsleder Rene Christiansen fra HOFOR Amagerværket. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com