Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny Liebherr løfter Grenaa Havn

Søgeord:

7. maj 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

295 gange

Læses i øjeblikket af:

1

El-kran skal bidrage til havnens offshore-ambitioner.

 

Grenaa Havn har omsider taget den ny investering – en ny mobil eldrevet LMH 550 Liebherr kran – i brug på havnearealerne.

 

Kranen udgør en investering på 25 mio. kr., og den er allerede taget direkte i brug på et vindmølleprojekt. Siden kranen ankom på Grenaa Havn i slutningen af marts, har den stort set været i daglig drift, siger Theis Gisselbæk, salgsdirektør i Grenaa Havn:

 

- Timingen er helt perfekt, for vi har ekstraordinært travlt på Grenaa Havn lige nu. Kranen er taget direkte i brug på et vindmølleprojekt, hvor den supplerer de kraner, vi allerede har. Lige nu er alle kraner og alt maskinel i brug på havnen. Nu glæder vi os til at køre kranen ind på flere forskellige produkter i løbet af de næste par måneder, fortæller Theis Gisselbæk.

Kranfører Kent Nielsen er godt tilfreds med den nye kran, som både er effektiv og brugervenlig. Og så giver det god mening for ham, at den kører på el:

 

- Der er mange gange, hvor kranen holder samme sted hele dagen og losser et skib med måske 20.000 tons. Her giver det rigtig god mening, at den er eldrevet, for så kan den jo bare stå og være tilsluttet landstrøm imens, siger han.

 

Inden kranen ankom til Grenaa Havn, var den en tur forbi Rostock, hvor den som del af havnens bæredygtighedsstrategi blev ombygget til at kunne køre på el. Ombygningen er et af de mange tiltag, der skal sikre grøn strøm til havnens kunder samt nedbringe havnens egen CO2-udledning.

- At vi omstiller havnens maskiner til at køre på el, spiller sammen med vores investering i 18 MW landstrøm. Med 18 MW landstrøm har vi rigelige mængder grøn strøm tilgængeligt, både til havnens maskinel, men også til havnens kunder som for eksempel installationsfartøjer fra offshore vindindustrien, skibe og borerigge, siger Theis Gisselbæk.

 

Sætter strøm til fremtidens store projekter

- På Grenaa Havn er det vores ambition at tage imod fremtidens store energi og offshoreprojekter - blandt andet Hesselø Havvindmøllepark. Derfor er det vigtigt for os at kunne tilbyde de bedste faciliteter. Dette indbefatter i vores optik også en grøn energiforsyning, uanset om det er i form af havnens materiel, eller muligheden for at tilkoble installationsfartøjer til vores landstrøm, som snart får en væsentlig opgradering, når det udrulles på store dele af havnen. Vi estimerer, at den nye kran vil reducere CO2-udledningen betydeligt med 275 tons per år, i forhold til Gottwald kranen som den erstatter. På den vis er det altid glædeligt for os at se, når vores strategi bliver omsat til praksis, og gør en helt konkret forskel for miljøet ude på kajkanten, fortæller Henrik Carstensen, administrerende direktør i Grenaa Havn. /anga.

Fakta

- Løftekapacitet: 144 ton

- Vægt: 467 ton

- 360 graders mobilitet i op til 54 meter udlæg

- Anvendelig til forskellige skibstyper

- Anvendelig til forskellige produkter f.eks. bulk, skrot, tunge emner, containere m.v.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com