Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny Liebherr skal løfte flere opgaver

Søgeord:

7. juni 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

514 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Esbjerg Havn køber verdens største havnekran.

 

Esbjerg Havn opruster på udstyrsfronten med købet af en Liebherr LHM 800, der er verdens største mobile havnekran.

 

Den store kran kan løfte over 300 tons, og på verdensplan findes der kun 12 af dens slags.

 

Flere løfte-opgaver

Antallet af opgaver for Esbjergs Havns kraner stiger og på bare fire år er antallet af opgaver vokset med 66 procent. Derfor udvider havnen nu krankapaciteten med verdens største mobile havnekran, Liebherr LHM 800, som vejer knap 800 tons, er 48 meter høj og har en bomlængde på 66 meter.

 

- Vi oplever en vækst i stort gods, og det stiller nye krav til krankapaciteten, forklarer Dennis Jul Pedersen, havnedirektør i Esbjerg Havn.

 

Den nye kran kan løfte 308 tons, og der findes kun 12 af dens slags i verden. Kranen ankommer til Esbjerg havn til august. Esbjerg Havn råder i forvejen over Skandinaviens største samling af Liebherr-kraner, som altså nu bliver yderligere udbygget.

Åbner for nye muligheder

Det er særligt udviklingen inden for offshoreindustrien, som kalder på den nye kran, blandt andet fordi komponenterne til havvindmøllerne i Nordsøen bliver større og større. Også andre industrier på havnen kan imidlertid få glæde af kranen, for eksempel til håndtering af tungt maskin- og produktionsudstyr.

 

- Kranen giver os en helt anden fleksibilitet i forhold til, hvilket gods vi kan håndtere. Foruden enkeltløft på over 300 tons, bliver vi med den nye kran også i stand til at udføre tandem-løft, hvor to af vores største kraner sammen løfter helt op til 448 tons, siger Dennis Jul Pedersen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com