Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny Scania til Taastrup-virksomhed

Søgeord:

7. december 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

215 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Spul & Rens ApS har fået leveret ny Scania R 580 Limited Edition V8 forvogn.

 

Der er ikke sparet på noget ved Kennet Jacobsens nye slamsuger, en R 580 B6x2*4NBLN V8 Limited Edition nr. 8 med opbygning fra Bucher Municipal.

 

Det ses tydeligt på den flotte lakering i Ruby Red og den gyldne V8 skrift på siderne, de guldindfarvede horn på taget samt lysende Scania logo og Griffer i fronten.

 

Ren råstyrke og V8 lyden

Under førerhuset ligger Scanias kronjuvel V8’eren og sørger for ren råstyrke til de krævende opgaver, Kennet og hans team bliver sendt ud på. Motoren har et drejningsmoment på hele 3000 Nm allerede fra 950 omdr./min. med en GRSO905R gearkasse med opticruise og retarder.

 

Samtidigt er det Danmarks først bestilte V8 Limited Edition forvogn og indtil videre kun nummer 2 Limited Edition forvogn på vejene i Danmark. Sikkerheden er samtidigt helt i top med elektronisk bremseaktivering, automatisk Hill Hold, aut. nødbremse (AEB), vognbane advarsel (LDW) samt adaptiv fartpilot (ACC).

Flåde på 7 Scania

Kennet Jacobsen er en trofast Scania kunde, og han har selv fået lov til at vælge nummeret på sin nye V8 Limited Edition, som skulle være nr. 8. Det er ikke et helt tilfældigt nummer, for Kennet har nemlig fødselsdag den 8/8. Måske er det heller intet tilfælde, at Kennet havde 7 lastbiler, men så kom en interessant veteranlastbil på banen, en Scania 141, endda fra årgang 1978.

 

Spul & Rens ApS er i dag oppe på seks Scaniaer og en enkelt Volvo i vognpakken af slamsugere. For Kennet er det meget vigtigt at kvaliteten er i orden. Valget på Scania faldt da også på den gode komfort, køreregenskaber og ren råstyrke fra V8’eren fortæller Kennet. Derudover har Scania nogle attraktive servicepakker som betyder at Scania selv holder øje med hvornår bilen trænger til service. ”Det sparer mig for både tid og penge” – påpeger Kennet.

Inde i kabinen

Inde i det flotte førerhus (CR20N) er der blevet plads til den helt store V8 pakke som blandt andet indeholder premium førersæde i sort læder med rød søm, passagersæde i sort læder med rød søm, dørbeklædningspanel i sort kunstlæder med V8-symbol, beskyttelsesmåtter og midterste gulvmåtte i sort stof med rød søm, læderindlæg med præget V8-symbol. V8-rat i sort læder med rød søm med en ydre sektion i perforeret læder. Førerhuset er desuden luftaffjedret for at øge komforten.

 

Inde i den rummelige kabine er der yderligere fundet plads til en stor 7” infotainment skærm, klimaanlæg, køleskab samt stor udtræksbar køje til et hvil mellem opgaverne.

 

- Når vi er på landevejen hele dagen, og kommer ud til krævende opgaver, er det bare rat at have komfort og lækre detaljer at kigge på inde i kabinen, slutter Kennet Jacobsen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com