Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Nyt offshore-anlægsbyggeri i Esbjerg

Søgeord:

23. november 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

209 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Valmont SM indgår aftale om option på at opføre produktionsanlæg på havnen.

 

Valmont SM, der blandt andet producerer vindmølletårne til havvind, har indgået en aftale med Esbjerg Havn om en eksklusiv option på at få Esbjerg Havn til at opføre et stort produktionsanlæg til vindmølletårne på havnearealet.

 

- Aftalen giver os en betydelig konkurrencemæssig fordel med den attraktive placering direkte på havnen, siger administrerende direktør Niels Brix fra Valmont SM.

 

- Vi er meget glade for den mulighed, som giver os en betydelig konkurrencemæssig fordel i det meget travle marked, der venter i de kommende år.

 

Valmont SM er hjemmehørende i Rødekro og er leverandør af komplekse stålkonstruktioner og tårne, der bruges til vindmøller. Serieproduktion af offshore-tårne og kundespecifikke emner produceret med moderne svejse- og overfladebehandlingsudstyr er kerneforretningen, og blandt kunderne er Siemens og Vestas.

Ifølge Niels Brix er Esbjerg en oplagt placering af fabrikken, fordi elementerne til havvind bliver stadigt større. Det gør det sværere at transportere dem på vejene, hvilket gør det oplagt at producere dem direkte på havnearealet.

 

- Esbjerg Havn er førende på havvind i Danmark og Europa, og vi forventer et stærkt voksende marked, hvor vi via Esbjerg får adgang til markederne i både England, Tyskland og Holland. Og samtidig har havnen en velafprøvet infrastruktur, som også har tiltrukket mange andre virksomheder, blandt andet servicevirksomheder, siger Niels Brix.

 

Det er Esbjerg Havn, som kommer til at stå for byggeriet af fabrikken. Det forventes, at den nye fabrik står færdig i slutningen af 2023.

Målrettet arbejde

Samarbejdet om en kommende tårnfabrik på havnen er et resultat af et intenst arbejde på at få produktion af komponenter til vindmøller placeret på havnen i Esbjerg. Det siger bestyrelsesformand for Esbjerg Havn, Flemming Enevoldsen:

 

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og nu er timingen helt rigtig, siger Flemming Enevoldsen.

 

- Aftalen er også en del af vores ambitioner om at bidrage endnu mere til Danmarks grønne omstilling og eksport, som vi allerede har gjort de sidste mange år.

 

Ifølge Havnedirektør Dennis Jul Pedersen er der en markant stigende efterspørgsel efter havnekapacitet i Esbjerg.

 

- Vi mærker øget aktivitet, og aftalen passer perfekt ind i vores planer om at bidrage til den enorme udvikling af havvind de næste årtier.

Han tilføjer, at aftalen går fint i tråd med den netop igangsatte havneudvidelse, som blandt andet skal bruges til oplagring af store vindmøllekomponenter. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com