Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ørsted sælger transmissionsanlæg

Søgeord:

21. oktober 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

376 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Aftale om salg af Race Banks transmissionsanlæg.

 

Race Bank Wind Farm Limited, som er et joint venture ejet af Ørsted (50 procent), Macquarie European Infrastructure Fund 5 (25 procent), en fond oprettet af Sumitomo Corporation, Sumitomo Mitsui Banking Corporation og Development Bank of Japan (12,5 procent), og Arjun Infrastructure Partners og Gravis Capital Management (12,5 procent), har indgået en aftale om salg af sine transmissionsanlæg til Diamond Transmission Partners.

 

Race Bank er en britisk havvindmøllepark, der ligger cirka 27 km ud for den engelske østkyst og drives fra Ørsteds østkystbase i Grimsby. Race Bank består af 91 Siemens Gamesa-havvindmøller på 6 MW og har en samlet kapacitet på 573 MW.

 

Diamond Transmission Partners er et partnerskab, der er ejet ligeligt af Diamond Transmission Corporation Limited (et helejet datterselskab af Mitsubishi Corporation) og HICL Infrastructure PLC.

Transmissionsanlæggene har en værdi af 472,5 mio. pund. Anlæggene omfatter onshore transformerstationen, eksportkablerne og offshore transformerstationen.

 

Frasalget sker i overensstemmelse med de britiske bestemmelser for offshore-transmissionsejere (’OFTO’). Efter en konkurrencepræget udbudsrunde udpegede Ofgem i juni 2018 Diamond Transmission Partners som foretrukken budgiver på koncessionen af Race Banks offshore transmissionsanlæg.

 

Det oplyser Ørsted. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com