Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

På forkant med digitaliseringen

Søgeord:

1. oktober 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

310 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Endnu en strategisk partner til ITD Logtech Hub.

 

Transportvirksomheden Alex Andersen Ølund A/S har som den anden virksomhed indgået strategisk partnerskab med det digitale udviklingscenter ITD Logtech Hub. Dermed er virksomheden sikret indblik i den seneste viden inden for digitalisering af logistikkæderne og målrettede værktøjer til optimering.

 

En af Europas førende virksomheder indenfor transport af blomster, frugt og grønt Alex Andersen Ølund A/S på Fyn har netop indgået aftale om strategisk partnerskab med ITD Logtech Hub.

 

Dermed får virksomheden, der med sine 550 ansatte og 200 lastvognstog hører til i den internationale elite inden for sit felt, adgang til den seneste viden og digitale systemer, der kan optimere driften i virksomheden, der har kontorer i Danmark, Holland, Sverige, Norge, Tyskland og Luxembourg.

Det internationale tilsnit ligger godt til tankerne bag ITD Logtech Hub, der er sat i verden for at understøtte ITD’s ambition om at styrke Danmarks position som et internationalt kraftcenter inden for vejgodstransport- og logistikbranchen.

 

- Transport og logistik er i sit væsen internationalt, og hele holdet på ITD Logtech Hub ser i den grad frem til at arbejde sammen med Alex Andersen Ølund A/S om at udvikle løsninger, der fungerer gnidningsløst på tværs af grænser og systemer, siger Sverre Vincent Lenbroch, der er leder af ITD Logtech Hub.

Unik mulighed

Og forventningerne til samarbejdet er også høje hos Alex Andersen Ølund A/S:

 

- Vi ser meget frem til denne unikke mulighed for at følge med i de teknologier, der kommer til at påvirke hele logistikbranchen i de kommende årtier. Med samarbejdet får vi blandt andet god hjælp til at sortere i de mange digitale muligheder, der er, og jeg glæder mig også til at få lavet en tilbundsgående analyse af, hvor vi som virksomhed er på den digitale agenda, siger Ib Andersen, direktør i Alex Andersen Ølund A/S.

 

Med indgåelsen af det strategiske partnerskab har ITD Logtech Hub nu kort tid efter sin åbning allerede to stærke partnere på plads. Men der er stadig et godt stykke vej til, at der lukkes for nye partnerskaber:

- Vi fornemmer, at der er mange i branchen, som virkelig tørster efter viden, rådgivning og konkret hjælp til den digitale omstilling, og det er ITD Logtech Hub parat til at levere. Vi skalerer vores service op i takt med behovet. Med vores nye moderne lokaler med masser af plads til ideudvikling og sparring med IT startups ser jeg ikke nogen begrænsninger for nye partnerskaber foreløbigt, siger Sverre Vincent Lenbroch.

 

Om ITD Logtech Hub:

 

ITD Logtech Hub arbejder med udvikling og udbredelse af ny teknologi og nye digitale forretningsmodeller. Udviklingen foregår i tæt samarbejde med Alexandra Instituttet, der matcher it-forskningsmiljøet med virksomheder. ITD Logtech Hub er finansieret af brancheorganisationen ITD og åbnede i august 2020. Centeret skal give medlemmer og vejgodstransport- og logistikbranchen et digitalt løft, så Danmark kan styrke sin position som et internationalt kraftcenter. Læs mere om ITD Logtech Hub i ITD Magasin 03 2020.

Om Alex Andersen Ølund A/S:

Alex Andersen Ølund A/S har siden starten i 1964 udviklet sig til at være en af Danmarks førende logistikvirksomheder med speciale i transport af blomster, frugt og grønt og andre temperaturfølsomme varer samt stykgods af enhver art. ​ Virksomheden har cirka 550 ansatte og disponerer over 29.000 m2 terminal og omkring 200 lastvognstog. Virksomhedens hovedkontor har siden 2009 været placeret i Højme tæt ved E20. Derudover har virksomheden flere strategisk placerede afdelinger i Danmark og Nordeuropa og er i dag den største blomstertransportør i Norden, og blandt de førende i Europa.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com