Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Salg af Walney Extension

Søgeord:

8. juni 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

165 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Ørsted med i salg af transmissionsanlæg.

 

Walney Extension Limited, et joint-venture-selskab ejet af Ørsted (50 procent), PKA (25 procent) og PFA (25 procent), har underskrevet en aftale om salg af selskabets transmissionsanlæg til Diamond Transmission Partners Walney Extension.

 

Det skriver Ørsted.

 

Diamond Transmission Partners Walney Extension er et partnerskab mellem Diamond Transmission Corporation Limited (et helejet datterselskab af Mitsubishi Corporation), HICL Infrastructure Company Limited og Chubu Electric Power Co., Inc.

 

Transmissionsanlæggene har en værdi på 447 mio. pund. Anlæggene omfatter onshore transformerstationen, eksportkablerne og offshore transformerstationen.

 

Frasalget sker i overensstemmelse med de britiske bestemmelser for offshore-transmissionsejere. Efter en konkurrencepræget udbudsrunde udpegede Ofgem i marts 2019 Diamond Transmission Partners Walney Extension som foretrukken tilbudsgiver på koncessionen for Walney Extensions offshore transmissionsanlæg.

Walney Extension er en britisk havvindmøllepark beliggende cirka 19 km fra Walney Island i Cumbria. Ørsteds West Coast Hub i Barrow forestår havvindmølleparkens drift. Walney Extension består af 40 MHI-Vestas havvindmøller på 8 MW og 47 Siemens Gamesa havvindmøller på 7 MW og har en samlet kapacitet på 659 MW, nok til at forsyne næsten 600.000 britiske husstande med grøn strøm. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com