Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Scania etablerer lastbilproduktion i Kina

Søgeord:

15. december 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

149 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Etablering er udgangspunkt for større investeringer i Asien.

 

Den svenske lastbil-, bus og motorproducent Scania tager nu et vigtigt skridt i sin strategi for at vokse i Kina ved at etablere et helejet anlæg for produktion af lastbiler. Produktionsanlægget etableres i Rugao i Jiangsu-provinsen cirka 150 km nordvest for Shanghai, og serieproduktion er planlagt til at starte i begyndelsen af 2022.

 

- Scanias ekspansion i Kina vil ske trin for trin og i takt med den positive udvikling af markedsforholdene og den stigende efterspørgsel efter moderne køretøjer med et højere indhold af avanceret teknologi. Frem mod slutningen af 2020'erne vil vi foretage betydelige investeringer for at drage fordel af denne udvikling, og vi vil samtidig etablere Kina som den tredje del i vores globale produktionsstruktur, siger Scanias koncernchef Henrik Henriksson og fortsætter:

- At øge tilstedeværelsen på det kinesiske marked er afgørende for Scania og TRATON-gruppens globale vækst. Vores aktiviteter i landet vil gradvist blive udvidet og udviklet til en fuldskalaenhed i Scanias globale produktions- og leverandørstruktur. Målet er ikke kun at gøre Kina til vores tredje industrielle ben men også til et regionalt center for produktion og salg til andre asiatiske markeder, siger han.

 

Scanias investeringer i Kina inkluderer også etablering af forskning og udviklingsfaciliteter i landet.

 

- Vi sigter mod et salg i Kina i slutningen af 2020'erne med mindst samme volumen som vores i øjeblikket største enkeltmarked, Brasilien, slutter Henrik Henriksson.

 

Scanias etablering af eget produktionsanlæg i Kina er sket gennem overtagelsen af det kinesiske selskab Nantong Gaokai Auto Manufacturing Ltd. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com