Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Scania stopper produktion i Europa

Søgeord:

24. marts 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

255 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Værksteder og reservedelscentre fortsætter.

 

Den svenske lastbilproducent Scania stopper midlertidigt produktion i Europa.

 

Selskabet planlægger at stoppe produktionen på de fleste af sine europæiske fabrikker onsdag den 25. marts 2020. Årsagen er mangel på komponenter og den store udfordring, der er opstået hos leverandører og i logistikkæden som et resultat af spredningen af COVID-19 i Europa.

 

- For at sikre vores kunders livsvigtige transporter for samfundet vil vores serviceværksteder og reservedelscentre fortsætte alle aktiviteter, siger Scanias administrerende direktør Henrik Henriksson.

 

I Danmark betyder det, at selskabets landsdækkende servicenetværk fortsætter som hidtil og altså fortsat har adgang til reservedele.

 

På nuværende tidspunkt forventer Scania at genoptage produktionen inden for to uger. Scania personale direkte berørt af det planlagte produktionsstop er medarbejdere på fabrikkerne i Sverige, Holland og Frankrig.

- Ledelsen og medarbejderrepræsentanter sætter stor pris på de støtteforanstaltninger, der nu stilles til rådighed af myndighederne i de lande, hvor vores personale nu midlertidigt mangler arbejde, siger Henriksson.

 

Scanias industrielle aktiviteter i Latinamerika, der tegner sig for cirka en femtedel af virksomhedens produktionsvolumen, fortsætter som planlagt. Danske kunder, som berøres af forsinkelser på ny lastbil, vil blive kontaktet individuelt. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com