Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Sund & Bælt trækker Kattegat-udbud tilbage

Søgeord:

20. oktober 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

767 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Rammeaftale om konsulentydelser sat på pause.

 

I forbindelse med fremlæggelse af resultatet af forundersøgelsen af en fast forbindelse over Kattegat for Folketingets trafikordførere på et møde 15. juni 2022 blev der udsendt en pressemeddelelse fra Transportministeren.

 

Hun udtalte her blandt andet, at forundersøgelsen af Kattegat ikke giver grundlag for at igangsætte projektet, og at der ikke vil blive iværksat konkrete anlægsaktiviteter, men at der er politisk opbakning til videre drøftelse af igangsættelse af yderligere undersøgelser af klima- og miljøkonsekvenser.

 

Med baggrund i dette har Sund & Bælt Holding A/S ønsket at sikre sig mulighed for at kunne aftage rådgivningsbistand, såfremt de politiske drøftelser resulterer i enighed om igangsættelse af de af ministeren omtalte yderligere undersøgelser.

 

På den baggrund udsendte Sund & Bælt i september et rådgiverudbud om en rammeaftale om konsulentydelser. En rammeaftale sikrer alene overholdelse af udbudspligten ved at give muligheden for at indkøbe konsulentydelser, såfremt et politisk flertal skulle ønske dette.

Udbuddet har dog givet anledning til debat, og for at undgå misforståelser har Sund & Bælt derfor valgt at trække udbuddet vedrørende rammeaftale om konsulentydelser tilbage, indtil der eventuelt foreligger en politisk aftale vedrørende yderligere undersøgelser af en Kattegatforbindelse.

 

Det skriver Sund & Bælt i en skriftlig meddelelse.

 

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk