Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Sværvægterens ankomst

Søgeord:

22. august 2019  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

545 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Verdens største mobile havnekran er ankommet til Esbjerg havn.

 

I går onsdag var en stor dag for Esbjerg Havn – og ikke kun i overført betydning.

 

Dagen markerede nemlig ankomsten af verdens største mobile havnekran – en Liebherr 800 – som der på verdensplan kun findes 12 af.

 

Kranen ankom med skib fra Rostock, og den skal især bruges i offshoreindustrien, hvor møllerne hele tiden bliver større og tungere.

 

Esbjerg Havn råder i forvejen over Skandinaviens største samling af mobile Liebherr-kraner, som nu er blevet yderligere udbygget. Den nye kran vejer knap 800 tons, er 48 meter høj og kan løfte 308 tons. Samtidig gør den det muligt for havnens mobile havnekraner at udføre tandem-løft, hvor to kraner tilsammen løfter helt op til 448 tons.

- Kranens ankomst viser, at Esbjerg Havn også internationalt er en sværvægter, siger havnedirektør Dennis Jul Pedersen.

 

Det er udviklingen inden for offshoreindustrien, som nødvendiggør anskaffelsen af den nye kran, der kan løfte større og tungere gods end de nuværende kraner. Årsagen hertil er, at komponenterne til havvindmøllerne i Nordsøen bliver større og større samtidig med, at behovet for at kunne håndtere tungt maskin- og produktionsudstyr vokser inden for de øvrige industrier på havnen.

 

- Jeg glæder mig over, at vi med den nye kran udvider vores krankapacitet betragteligt. Vi skal håndtere mere og mere stort gods på havnen i fremtiden, og derfor har vi brug for at opruste. Jeg glæder mig også over, at kun få havne i verden har en lignende kran, fordi det viser, at Esbjerg Havn er en international sværvægter, siger Dennis Jul Pedersen.

Læs mere om Esbjerg Havns nye mobile havnekran i næste nummer af Transport Tidende.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com