Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Svanehøj skal levere pumper til CO2-skibe

Søgeord:

6. maj 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

191 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Slår hul til nyt kæmpemarked: skal levere pumper til Northern Lights’ CO2-skibe.

 

Den nordjyske specialist i marinepumper Svanehøj har vundet kontrakten på pumpesystemer til to CO2-skibe, der skal transportere flydende CO2 til Northern Lights’ lagerfaciliteter i Norge.

 

I 2024 begynder Northern Lights at transportere CO2 fra både Norge og andre europæiske lande med skib til en terminal i det vestlige Norge, hvorfra det transporteres videre via rørledning til lagring i et geologisk reservoir 2.600 meter under havbunden.

 

Til det formål skal der nu bygges to CO2-skibe, og her er danske Svanehøj netop valgt som leverandør af de pumpesystemer, der skal håndtere den flydende CO2.

 

- Vi har vundet ordren via vores mangeårige samarbejdspartner, tyske TGE Marine, som designer og leverer det samlede Cargo Handling System til CO2-skibene. TGE har valgt vores deepwell cargo gas-pumper, som de kender indgående fra talrige LPG-tankskibe, fortæller Thomas Uhrenholt Nielsen, der er salgsdirektør for Cargo Gas hos Svanehøj.

Årtiers erfaring med CO2-skibe åbner døre

Carbon Capture & Storage (CCS) er udset som en vigtig brik i bestræbelserne på at indfri de globale klimamål. Ifølge rapporten ”Global status of CCS 2021” fra Global CCS Institute voksede pipelinen af CCS-projekter med 48 procent fra 2020 til 2021. Alene i Europa var der 35 projekter under udvikling i slutningen af 2021. Derfor er der lige nu et stigende fokus på de virksomheder, der har erfaring med håndtering af flydende CO2. Her står Svanehøj stærkt i billedet, fordi virksomheden siden 1990’erne har leveret cargo-pumpesystemer til flere CO2-skibe.

 

- På grund af vores erfaring fra de forholdsvist få CO2-skibe, der er bygget indtil nu, er vi med i dialogen omkring flere af de CCS-projekter, der er på vej. Netop CCS er et af fokusområderne i vores vækststrategi, og ordren fra TGE til Northern Lights er derfor af stor strategisk betydning. Det kan blive et rigtig stort marked for os, siger Thomas Uhrenholt Nielsen.

De to CO2-skibe til Northern Lights bygges på Dalian Shipbuilding (DSIC) i Kina og forventes i drift i 2024. Begge skibe får en kapacitet på 7.500 kubikmeter flydende CO2. Svanehøj skal til hvert skib levere to deepwell cargo-pumper i længder af 15 meter. Her kommer Svanehøjs multigas-teknologi samtidig til sin ret, idet kunden har ønsket, at pumperne også kan anvendes til håndtering af naturgassen LPG. Svanehøj har leveret gennem årene leveret cargo-pumpesystemer til flere end 1.100 LPG-tankere rundt om i verden.

 

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk