Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Svensk-tysk fuel-cell-satsning til lastbiler

Søgeord:

2. marts 2021  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

236 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Daimler Truck AG og Volvo Group satser på brændselsceller til lastvogne.

 

Tyske Daimler Truck AG og svenske Volvo Group har skabt et joint venture selskab, der skal udvikle brændselscelle-løsninger til den tunge transport. Dermed har parterne realiseret tidligere udmeldte planer om at udvikle og producere fuel-cell-løsninger til lastvogne.

 

Det sker i praksis ved, at Volvo Group køber en halvpart i det allerede eksisterende selskab Daimler Truck Fuel Cell GmbH & Co KG. For 6,3 milliarder svenske kroner på kontant og gældsfri basis.

 

Nyt navn

Ambitionen er at gøre det nye joint venture til en førende global producent af brændselsceller og dermed hjælpe verden med at tage et stort skridt mod klimaneutral og bæredygtig tung transport inden 2050.

Daimler Truck AG og Volvo Group er enige om at omdøbe virksomheden cellcentric GmbH & Co. KG.

 

Joint venture-selskabet vil udvikle, producere og kommercialisere brændselscellesystemer til anvendelse i lastvogne, som det primære fokus. Men parterne forventer også at kunne tilbyde teknologien til andre formål.

Produktion efter 2024

Et centralt mål for Daimler Truck AG og Volvo Group er at starte med kundetest af lastbiler med brændselsceller om cirka tre år og starte serieproduktion i anden halvdel af dette årti.

 

Volvo-koncernen og Daimler Truck AG ejer lige interesser i joint venture, men er fortsat konkurrenter inden for alle andre områder såsom køretøjsteknologi og integration af brændselsceller i lastbiler.

 

I november 2020 underskrev Volvo-koncernen og Daimler Truck AG en bindende aftale for joint venture-selskabet. En foreløbig ikke-bindende aftale blev allerede underskrevet i april samme år.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com