Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

System Transport opruster med robotlager

Søgeord:

17. januar 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

246 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Indgår aftale med Element Logic.

 

Efter fem års succesrig turnaround investerer logistikvirksomheden System Transport A/S nu for alvor i fremtiden med et AutoStore-robotlager fra Element Logic til System Transports lager i Øm ved Roskilde. Aftalen er netop blevet underskrevet, og robotterne rykker efter planen ind i sommeren 2022.

 

35 lagerrobotter og et lager med plads til 43.000 kasser skal geare System Transport til yderligere vækst – ovenikøbet på en bæredygtig facon, idet ti AutoStore-robotter forbruger cirka samme mængde strøm som én støvsuger.

 

- Vi kommer til at kunne håndtere flere kunder på færre kvadratmeter hurtigere end i dag. Og så vel at mærke på en miljøvenlig måde, siger Tony Jakobsen, administrerende direktør og medejer af System Transport A/S, som han købte i 2017 sammen med Dansk Ejerkapital.

Svært at finde medarbejdere

Siden 2017 har System Transport A/S øget sin omsætning med 80 procent og sin bundlinje med 500 procent og man er i dag én af Danmarks førende tredjepartsleverandører af logistikløsninger inden for blandt andet mode, tekstiler, kosmetik, sportsudstyr og bøger. Alle varegrupper, som er nemme at integrere i et AutoStore-robotlager.

 

- Den voksende efterspørgsel på både B2B- og e-commerce-løsninger kræver, at vi som virksomhed automatiserer for at kunne følge med. Især i disse tider, hvor vi må erkende, at det er rigtigt svært at finde kvalificeret arbejdskraft, forklarer Tony Jakobsen.

Højere effektivitet og større volumen

Investeringen i de mekaniske lagermedarbejdere skal øge kapaciteten og effektiviteten, men Tony Jakobsen understreger, at den højere automatiseringsgrad ikke bliver på bekostning af den personlige kundeservice, som System Transport er kendt for.

 

- Det ligger i vores DNA at tilpasse hver enkelt aftale til den specifikke kunde, og det vil vi naturligvis fortsætte med at gøre. Robotlageret giver os til gengæld mulighed for at håndtere større volumener end i dag og sikre en så høj effektivitet som muligt, lyder det fra Tony Jakobsen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk