Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Volvo investerer i transport-markedsplads

Søgeord:

24. november 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

206 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Adnavem får Volvo Group Venture Capital som ny investor.

 

Volvo Group Venture Capital går ind i teknikvirksomheden Adnavem. Med sin markedsplads for containerfragt og en platform, som effektiviserer og forenkler samarbejdet mellem aktørerne i en global transportkæde, har Adnavem den seneste tid tiltrukket mange kunder, logistikleverandører og investorer.

 

Idéen bag Adnavem er baseret på at flytte magten fra transportsælgeren til transportkøberen ved hjælp af øget transparens over for priser, leveringstider, CO2-udslip og data for leveringspræcision.

 

- Adnavem passer til tidsånden, og vi ser en stor værdi i virksomhedens nye teknologi og innovative forretningsmodel. Det er vigtigt for os at være tæt på den digitale transformation inden for transport og logistik verden over, siger Erik Johansson, Investment Director hos Volvo Group Venture Capital.

Transport- og logistikbranchen er en traditionel branche med en traditionel måde at arbejde på. Andreas Wramsmyr så en mulighed for at kombinere en digital markedsplads med en helt ny forretningsmodel, som straks kobler importøren/eksportøren sammen med dem, der faktisk udfører ydelserne i transportkæden.

 

- Mange brancher har allerede digitaliseret de mellemmænd væk, hvis primære opgave er at formidle ydelser, og nu er turen kommet til transport- og logistikbranchen. Ny teknologi giver os nye muligheder, og i takt med at virksomheder stiller højere krav til bæredygtighed og effektivitet, skabes der mere værdi med en datadrevet tjeneste som Adnavem. Vores kunder signalerer tydeligt, at de søger nye og mere effektive måder at arbejde på, og at de vil udnytte digitaliseringen. Vi er glade for at kunne tilbyde smarte algoritmer, som optimerer hver enkelt transport ud fra miljøperspektiver, pris eller leveringstid, samtidig med at processen styres automatisk for at give øget forretningsmæssig værdi, siger Andreas Wramsmyr, administrerende direktør og grundlægger af Adnavem.

I dag driver Adnavem virksomhed i Sverige, Kina og Singapore. Med kapitaltilførslen vil virksomheden gå ind på nye markeder og fortsætte med at udvikle markedspladsen med nye ydelser og tilbud, lyder det. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com