Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ITD Arbejdsgiver forhandler overenskomst

18. april 2016  |  

Af Lars Myrup Lassen

Generalforsamling: Overenskomstaftale med Krifa forventes på plads sidst i april.

 

ITD løftede for første gang sløret for, at der pågår seriøse forhandlinger om en overenskomstaftale mellem ITD Arbejdsgiver og Krifa. Forventningen er, at aftalen er på plads ultimo april 2016.

 

Nyheden blev præsenteret på ITD Arbejdsgivers første generalforsamling.

 

På ITD Arbejdsgivers første generalforsamling præsenterede adm. direktør i ITD Jacob Chr. Nielsen, at der pågår seriøse forhandlinger med Krifa om en overenskomstaftale. Det sker godt fire måneder efter, at ITD’s medlemmer med stor tilslutning stemte for etableringen af ITD Arbejdsgiver.

 

- Siden den ekstraordinære generalforsamling i december har vi arbejdet benhårdt for at finde en egnet samarbejdspartner. I dag kan jeg kundgøre, at vi er i seriøse forhandlinger med Krifa om at indgå en aftale, som vi forventer kommer på plads med udgangen af april 2016, sagde han og fortsatte:

- Det er et stort og vigtigt skridt for os, og vi forventer, at vi får lavet en aftale, som både efterlever vores mål om at lave en god og fleksibel overenskomst – som er til at forstå for både vognmænd og deres ansatte, og som samtidig sikrer gode løn og ansættelsesvilkår.

 

Et vigtigt element i forhandlingerne er netop fleksibiliteten i den kommende overenskomstaftale.

 

- Vi har hele tiden slået på, at vi ønsker mere fleksibilitet i overenskomstaftalerne. Vi ønsker at indgå en minimallønsoverenskomst – hvor der centralt forhandles de grundlæggende forhold, men at det så lægges op til virksomhederne at forhandle de sidste tillæg på plads med chaufførerne. Vi hører for eksempel, at en del vognmænd ønsker at få muligheden for at give en lavere løn til de uerfarne og en højere løn til de chauffører, der har mere erfaring. Altså en løndifferentiering. Det er et af de elementer, vi gerne vil have ind i vores overenskomst, sagde Jacob Chr. Nielsen.

ITD Arbejdsgiver ønsker at skabe et alternativ til ATL/3F-overenskomsten, så der er flere produkter at vælge imellem for vognmændene. ITD vil gerne have, at flere vognmænd organiserer sig i en arbejdsgiverforening.

 

I dag anslår brancheforeningen, at der cirka er 40 procent af ITD’s medlemmer, der står udenfor – og i hele transportbranchen er dette tal formentligt højere.

 

Kun Krifa

ITDs adm. direktør oplyste på ITD's generalforsamling i Billund, at ITD Arbejdsgiver havde haft positiv kontakt med flere aktører på arbejdsgiver og arbejdstager området, men at der p.t. kun er udsigt til en overenskomst med Krifa.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

912 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com