Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ITD: Eksportchauffører er ikke udstationeret

6. oktober 2017  |  

Af Redaktionen

ITD og Danske Busvognmænd i deputation i Europaudvalget.

ITD og Danske Busvognmænd er fredag den 6. oktober 2017 i deputation i Folketingets Europaudvalg for at fremlægge deres synspunkter vedrørende Kommissionens forslag i vejpakken om at anvende udstationeringsdirektivet på vejtransporter.

 

Der er – ifølge ITD – mange fornuftige takter i EU-Kommissionens vejpakkeudspil, men ITD og Danske Busvognmænd er imod Kommissionens forslag om at betragte eksportchauffører som udstationerede.

 

- Eksportchauffører er ikke udstationerede arbejdstagere, og international transport bør ikke anses som udstationering. Transportmønstret ændrer sig hastigt, og international transport udføres naturligt på tværs af flere landegrænser på daglig basis. Kommissionens forslag vil være en meget stor administrativ byrde for virksomhederne. Samtidig vil det være nærmest umuligt for myndighederne at kontrollere og håndhæve. Det budskab vil vi videregive til politikerne i Europaudvalget, siger Karen Roiy, der er public affairs chef i ITD.

Cabotage

ITD og Danske Busvognmænd er positive over for en sektorspecifik model for udstationeringsdirektivet, som udelukkende finder anvendelse på al national transport/cabotage – det vil sige transport, hvor påstigning/læsning og afstigning/losning er beliggende i samme land (samt - for vejgodstransporten - kombineret transport, hvor læsse- eller lossested på vejstrækningen er beliggende i samme land som lastehavn/indladningsbanegård eller lossehavn/udladningsbanegård).

 

ITD og Danske Busvognmænd mener, at den danske transportsektor står stærkest med afsæt i fælles europæiske regler, fordi det vil skabe lige konkurrencevilkår for alle virksomheder i hele EU.

 

- Vi har brug for, at der på tværs af EU-landene skabes gode fælles rammevilkår for transporterhvervet, som ikke begrænser transportvirksomhederne, men som i stedet øger grundlaget for vækst i branchen og stiller os stærkt i såvel den internationale og nationale konkurrence. Det kræver klare, entydige og håndterbare regler i EU for alle virksomheder, så virksomhederne ved hvilke regler, de skal rette sig efter, og som ikke medfører en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for virksomhederne. Vi håber, at politikerne vil tage vores synspunkter vedrørende udstationeringsdirektivet med i deres videre arbejde med vejpakken, siger Karen Roiy.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

531 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com