Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ITD: Følger Brexit-udviklingen nøje

4. april 2018  |  

Af Redaktionen

EU og Storbritannien nærmere en aftale om overgangsperiode.

 

»Da Brexit kan få betydning for transportbranchen, anbefaler ITD, at de transportvirksomheder, der har - eller planlægger - aktiviteter i Storbritannien, følger udviklingen nøje.«

 

Sådan slutter ITD en medlemsmeddelelse, hvor brancheorganisationenen giver en aktuel oversigt over status for Brexit-forhandlingerne mellem London og Bruxelles:

 

»Storbritannien og EU er kommet nærmere en aftale om en overgangsperiode, når Storbritannien den 29. marts 2019 forlader EU. Ligeledes har Det Europæiske Råd fremlagt retningslinjerne for samarbejdet med Storbritannien efter en overgangsperiode.

 

Den 19. marts 2018 fremlagde EU de fremskridt, der har været i forhandlingerne om en overgangsaftale med Storbritannien. Overgangsaftalen skal give parterne tid til at forhandle en aftale om det fremtidige samarbejde og give virksomhederne tid til at indstille sig på ændrede regler. En overgangsaftale indebærer, at EU-reglerne i en overgangsperiode skal være gældende i Storbritannien.

Der er på mange punkter enighed om indholdet af overgangsaftalen, herunder at den skal gælde frem til 31. december 2020. Bliver aftalen vedtaget, betyder det for eksempel, at man i overgangsperioden forsat kan udføre transporter til Storbritannien på en fællesskabstilladelse, og at der i perioden ikke vil være toldbehandling på varer mellem EU og Storbritannien. Spørgsmålet om blandt andet den nordirske grænse mangler dog at komme på plads, før der kan indgås en endelig overgangsaftale.

Samarbejdet efter 1. januar 2021

23. marts 2018 fremlagde Det Europæiske Råd så deres retningslinjer for samarbejdet mellem EU og Storbritannien efter overgangsperioden. Her lægges der op til et nært partnerskab, men Rådet understreger, at EU’s fire friheder- fri bevægelighed over grænserne for arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital - er udelelige, og at der ikke bliver tale om et ”tag-selv-bord” i enkelte sektorer. Hvordan det fremtidige samarbejde bliver på transportområdet efter overgangsperioden afhænger af, hvad parterne kan forhandle sig frem til.

 

Kan man ikke blive enige om en aftale efter overgangsperioden, vil det få stor betydning for transportbranchen. Blandt andet vil EU-transportører ikke længere kunne udføre transporter i Storbritannien på baggrund af en fællesskabstilladelse og omvendt. Alternativet kunne i så fald være CEMT-tilladelser. Ligeledes vil en britisk chauffør ansat i en EU-transportvirksomhed som udgangspunkt skulle have en førerattest.

EU-kommissionen har udgivet et dokument, der beskriver konsekvenserne, såfremt der ikke opnås en aftale.

 

Storbritannien har allerede meldt ud, at man selvstændigt ønsker at kunne indgå handelsaftaler, og Storbritannien vil derfor stå uden for toldunionen fra 2021. Man bør derfor være opmærksom på en fremtidig toldbehandling af varer til og fra Storbritannien.«

 

 

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

159 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com