Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ITD: Interessant hollandsk løsning af hvileproblem

Søgeord:

14. oktober 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2257 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Den hollandske vognmandsorganisation TLN foreslår, at det skal være tilladt at afholde et enkelt normalt ugehvil i lastbiler på langfart. ”Interessant kompromis”, lyder det fra ITD.

Den hollandske vognmandsorganisation TLN foreslår, at det skal være tilladt at afholde et enkelt normalt ugehvil i lastbiler på langfart. ”Interessant kompromis”, lyder det fra ITD.



Lastbilchauffører, der i månedsvis turer Europa rundt med deres lastbils førerhus som det eneste ’hjem’ og holdepunkt, skaber debat i hele Europa. Ikke mindst efter at Frankrig og Belgien har indført høje bøder for at afholde normalt ugehvil i lastbilerne.

 

Men hvordan bør reglerne om overnatning i lastbilerne indrettes? Det har den hollandske vognmandsorganisation TLN givet et bud på.

Væk hjemmefra i nogle uger

Hollænderne foreslår i en henvendelse til EU-kommissionen, at det – udover de daglige hvil og forkortede ugehvil - skal være muligt for chaufføren at holde et enkelt normalt ugehvil på mindst 45 timer i lastbilen, når den er ude på langfart. Det vil give mulighed for, at chaufføren kan være væk hjemmefra i op til 4 uger samtidig med, at det forhindrer, at chaufførerne lever en uværdig nomadetilværelse på rastepladserne i månedsvis.

- Ingen skal kunne tvinges til at bo i en lastbil i månedsvis. Men der er samtidig brug for at sikre en vis fleksibilitet, så man kan køre ture, der varer i op til nogle uger. Det er nødvendigt for at sikre samhandlen i Europa. Hollændernes forslag kunne være et interessant kompromis, siger ITD’s formand Gert Jakobsen, der hæfter sig ved, at den hollandske vognmandsorganisation i lighed med ITD rummer mange forskellige slags vognmænd og derfor er naturligt indstillet på at tænke i kompromiser.

Politisk gangbart

Hollænderne opfordrer i øvrigt EU-Kommissionen til at skabe fuldstændig klarhed om de nuværende regler for hvil i lastbilerne. Hvis reglerne skal skærpes i forhold til det, der hidtil har været normalt, peger hollænderne på, at der er behov for en overgangsordning på flere år, så transportvirksomhederne i god tid kan indrette sig. Derudover opfordrer de også kommissionen til at støtte kampen for bedre rastepladsforhold til chaufførerne på alle de europæiske veje.

ITD’s erhvervspolitiske chef Nikolaj Stig Nielsen vurderer, at den hollandske model er et godt bud på en politisk gangbar løsning.

 

- Branchen kan ikke leve med billederne af chauffører, som kører Europa rundt i månedsvis under ensomme og umenneskelige forhold. Men vi kan heller ikke leve uden fleksibilitet i transportkæden. Hollænderne har ramt et løsningsforslag, der tilgodeser begge behov, og det er givetvis også den linje, der er opbakning til på tværs af Europas forskellige lande, siger Nikolaj Stig Nielsen.

/mb
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com