Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ITD: OPP-udmelding lover godt

Søgeord:

7. december 2016  |  

Læst i alt:

592 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Vejinfrastruktur på nye hænder.

Mandag den 5. december 2016 holdt transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen møde med en række pensionsselskaber og kommuner omkring muligheden for at bruge offentlig-private-partnerskaber (OPP) til at styrke den danske infrastruktur.

 

Den danske transport- og logistikbranche følger udmeldingerne fra den nye minister tæt og bifalder den linje, ministeren lægger for fremtidens infrastruktur, fordi det vil bidrage til en mere effektiv og fleksibel transport af varer og til at holde Danmark kørende.

 

- Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesens udmelding om OPP-projekter til infrastrukturudbedringer er fuldt i tråd med vejgodstransportens ønsker. Det gælder såvel motorveje, broer og kommunale veje. Set med transportens øjne er dette en vigtig diskussion, fordi Danmarks motorveje transporterer flere mennesker og stadigt mere gods. En velfungerende infrastruktur er således vital for Danmarks vækstambitioner, fordi det binder Danmark sammen, siger Karen Roiy, public affairs chef i ITD.

Ifølge Karen Roiy er mulighederne i OPP-projekter mange og åbner også op for nye investeringsmuligheder, der gør, at man ikke er afhængig af, at det er staten alene, der skal skyde penge i nye vej og broprojekter. Hun henviser blandt andet til den model, som man har lavet i forbindelse med Sønderborgmotorvejen.

 

- Vi er godt klar over, at milliardinvesteringerne i infrastruktur set fra et politisk standpunkt ikke hænger på træerne. Netop derfor er vi helt på linje med ministeren i, at vi bør kigge alternative veje i forhold til finansieringen af denne type infrastrukturprojekter, og at vi tør tænke nyt. Hvis man for eksempel lader investorerne stå for driften af tunnelen eller vejstrækningen i en overgangsperiode, som det for eksempel er tilfældet på motorvejsstrækningen til Sønderborg, ja så er det en win-win-situation. ITD’s ønske er, at vi griber de muligheder, der er for at udbedre dansk vejinfrastruktur, siger Karen Roiy.

Ministeren har allerede udpeget et par konkrete eksempler. Det drejer sig om en havnetunnel i København, en tredje Limfjordsforbindelse og en forbindelse ved Randers Fjord. Set med ITD’s øjne er det vigtigt, at man også husker infrastrukturen ved byerne, fordi trængselsproblematikken er stor netop her.

 

- Vi er tilfredse med, at ministeren peger på den københavnske havnetunnel som et muligt OPP-projekt. Det er en vigtig infrastrukturudbedring, der ikke alene vil bidrage til en bedre mobilitet og fleksibilitet for de mange køretøjer, der hver dag sætter kursen mod Danmarks metropol. Den vil også bidrage til øget vækst for virksomhederne i og omkring København, fordi trafikstrømmen vil blive mere flydende og ledt uden om centrum. Det betyder, at vores medlemmer, de danske transport- og logistikvirksomheder, i højere grad kan effektivisere deres transporter, siger Karen Roiy.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com