Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ITD sætter trumf på

6. april 2016  |  

Digital dagsorden i EU har danske deltagelse.

IITD’s underdirektør Kim Høi og chefkonsulent Jørn-Henrik Carstens sidder begge ved bordet, når nye digitale løsninger skal diskuteres i EU’s ”Digital Transport and Logistics Forum”, også kaldet EU-DTLF. Som medlem er ITD med til at rådgive og anbefale løsninger på europæisk niveau til gavn for danske transport- og logistikvirksomheder.

 

- Digitaliseringen vil de kommende år revolutionere den måde, vi ser på og forstår transport- og logistikbranchen. Derfor er det essentielt, at den danske transportsektor er velrepræsenteret i denne ekspertgruppe, siger Jørn-Henrik Carstens.

 

Han leder en af arbejdsgrupperne under EU-DTLF, der arbejder med standardisering og digitalisering af dokumenter relateret til køretøjer, skibe, fly og tog. Målet er at digitalisere flest mulige af de dokumenter, et transportmiddel skal medføre, og dermed lette adgangen ved fx vejsidekontrol.

- På sigt skal arbejdet i EU-DTLF gerne føre til administrative lettelser for erhvervet og ensartede digitale dokumenter på tværs af EU’s grænser. Det vil gøre myndighedskontakten langt mere tidsbesvarende for den enkelte chauffør, hvis han kan have alle sine kørselsdokumenter liggende digitalt, siger Jørn-Henrik Carstens.

 

Et vigtigt element i digitaliseringsarbejdet er standardisering og gensidig national anderkendelse af allerede eksisterende kørselsdokumenter, da det er svært at lave fælles digitale løsninger uden ens standarder.

 

- Der ligger fortsat et stort arbejde i at få ensrettet de enkelte landes tilgange på det her område, men det er bydende nødvendigt, at vi finder frem til de bedste anbefalinger til kommissionen, så hele transport- og logistikbranchen kan få gavn af de effektiviseringsmuligheder, som nye digitale teknologier giver, siger Jørn-Henrik Carstens.

Underdirektør i ITD, Kim Høi, er repræsenteret i den arbejdsgruppe under EU-DTLF, der arbejder med godsrelaterede dokumenter, som fx eCMR.

 

EU-DTLF er etableret af kommissionen tilbage i 2014, og de danske myndigheder er repræsenteret med deltagelse af Trafik- og Byggestyrelsen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

691 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com