Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ITD skyder samarbejde om vejsidekontroller i gang

Søgeord:

10. april 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2259 gange

Læses i øjeblikket af:

1

En ny arbejdsgruppe under IRU vil styrke arbejdet for effektive og ensartede vejsidekontroller i EU. ITD var med, da startskuddet lød.

En ny arbejdsgruppe under IRU vil styrke arbejdet for effektive og ensartede vejsidekontroller i EU. ITD var med, da startskuddet lød.



Ved vejsidekontroller tjekker myndighederne meget, som i sidste ende giver større trafiksikkerhed og fair og ens konkurrencevilkår.

 

Netop effektive og fair vejsidekontroller står i centrum for arbejdet i en ny fælleseuropæisk gruppe, som ITD’s chefkonsulent Jørn-Henrik Carstens i går var med til at sparke i gang. Gruppen består af branche- og myndighedsfolk.

 

- Ensartede kontroller sikrer lige vilkår og dermed fair konkurrence for vognmænd på det europæiske transportmarked. ITD har i mange år kæmpet for harmoniseringer på området, og den nye arbejdsgruppe er endnu et sted, hvor vi vil gøre vores indflydelse gældende, fortæller Jørn-Henrik Carstens, som fremover er fast deltager i gruppen.

Lastbiler hurtigt videre

 

Udover ITD har vejtransportbranchen flere repræsentanter fra den internationale vognmandsorganisation IRU’s medlemsflok i gruppen. IRU-gruppen mødtes i gårmed repræsentanter fra ECR (Euro Controle Route). Det er også målet at få TISPOL (European Traffic Police Network) med om bord.

 

I første omgang arbejder gruppen med et fælles arbejdspapir, som ud over generelle principper for en fair og effektiv vejkantkontrol også indeholder aftaler om løbende dialog og tilbagemeldinger. Dermed kan både myndigheder, politi, kontrolmyndigheder og branche udveksle erfaringer og gode idéer.

 

- Effektive og fair kontroller betyder, at reglerne bliver håndhævet ens og konsekvent, samtidig med at det store flertal af lastbiler, som har rent mel i posen, forsinkes mindst muligt. Det er ITD’s mål med arbejdet, fastslår Jørn-Henrik Carstens.

/mb
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com